Robotjul fra Ans i forskningstidsskrift

Print Friendly, PDF & Email
FabLab@SCHOOL – også i SFO
25. February 2019

To af FabLab@SCHOOLdks pionerer fra FabLab Silkeborg, Johannes Fibiger (VIA) og Line Lund Jørgensen (Ans skole) har skrevet og udgivet en artikel i forskningsstidsskriftet Læring & Medier (LOM). Artiklen tager udgangspunkt i et forløb i 3. klasse, hvor en interaktiv julekalender forbinder en fiktionsfortælling med et lokalt scenarie. Indlejret i disse rammer afprøves to teknologier: 3D-modellering og printning på den ene side og robotprogrammering på den anden.

I artiklen undersøger og udvikler forfatterne forskelige teknologiforståelser gennem den konkrete case fra en intervention på Ans skole. Det er et gennemgående træk i casen, at eleverne producerer, analysere og programmerer ting, der forbinder dem med et scenarie. Det er med dette greb, at forfatterne har søgt at udvikle forståelse hos eleverne.

"Casens styrke ligger ikke i evidens, men i evnen til at se noget: At sætte et eksempel, som der kan tænkes over og ud fra... Det konkrete afsæt er altså erfaringerne fra en intervention, som danner basis for en diskussion af forskellige teknologiforståelser, og som argumenterer for, at teknologiforståelse både involverer et forståelses-, et handlings- og et etisk perspektiv." (Fibiger, J., & Jørgensen, L. (2019). Robotjul i Ans. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM)

Klik for at læse artiklen 'Robotjul i Ans - Om teknologiforståelse indlejret i scenariedidaktik'

LOM 2
Scroll Up