I dette forløb arbejder eleverne med at designe alternativ kunst ud fra geometriske former i enten bløde og/eller hårde materialer.
Eleverne skal designe og skabe alternativt vægpynt/ophæng uden brug af pensler (maling) i faget Håndværk og Design. Det endelige design skal kunne påvirkes og dermed være foranderlig.
Der kan arbejdes tværfagligt med forløbet, hvor følgende fag kan inddrages:
Forløbet er afprøvet på ét storhold 5.-6. klasse (ca. 30 elever) med to lærere i faget Håndværk og Design.
Forløbet kan med fordel anvendes i udskolingen, hvor eleverne har endnu større erfaring med designprocessen, teknologi, materialer og brugen af flere forskellige maskiner.
Forløbet giver eleven mulighed for at fordybe sig i det materiale eller den teknik der findes interessant, hvilket kan motivere eleven gennem hele processen. Læreren kan med fordel på mellemtrinnet også vælge fra start at afgrænse materialevalget til 2-3 forskellige muligheder.
Forløbet har fokus på den kreative designproces og evnen til at udvikle ideer bag et selvudviklet design.
Der arbejdes ud fra Designprocesmodellen og der refereres løbende til denne ved hver undervisningsgang. Det gøres helt tydeligt, hvad det vil sige at arbejde med designprocessen med eksempler undervejs.
I forløbet skal eleverne øve sig i at forholde sig til egne tanker og ideer inden for kriterierne til opgaven. At udvikle eget design kan virke uoverskueligt for mange, og derfor kan eleverne med fordel blive introduceret til lignende kunst.
I dette forløb er der særligt fokus på feltstudier samt idégenerering.
Inden forløbet blev præsenteret, blev eleverne spurgt ind til, hvad de kunne finde interessant at arbejde med i H&D. Dette også for at give eleverne følelsen af medbestemmelse omkring forløbet.
Her blev følgende nævnt:
Faglige mål fra Håndværk & Design:
Hver lektion i forløbet starter med fælles samling og oplæg på trappen ved Håndværk og Design lokalet. Der tales ud fra et powerpoint med tydelig markering af designcirklens enkelte faser.
(Se bilag)
Eleverne præsenteres for nedenstående designopgave/udfordring:
Se bilag
‘Sanne og Søren har købt deres første hus sammen. De vil gerne indrette deres hjem med alternative kunstformer på væggene med geometriske former i bløde og/eller hårde materialer. Kunsten skal være foranderlig - dvs at noget kan gøre at det skifter udtryk/ændrer sig.’
Du skal designe alternativt vægpynt/ophæng uden brug af pensler.
Der kan anvendes min. én af de følgende teknologier
Der kan tilføjes teknologi - deraf navnet SmartArt, men i det afprøvede forløb var det ikke et krav.
Designopgaven er meget åben, og det kræver, at man som lærer kan navigere i dette og vejlede eleverne i hver deres interessefelt.
(4 lektioner)
For at eleverne bedre kan forstå selve designopgaven med de enkelte ord, skal eleverne undersøge og finde den konkrete betydning af følgende:
Diskuter nedenstående fælles på klassen for at få en bredere forståelse for opgaven:
Persona:
Enkeltvis eller i mindre grupper skal eleverne udarbejde en persona over parret. (Se bilag) Dermed dannes der fra start et tydeligt fælles billede af parret og dets interesser, alder, job og hvor huset er beliggende. Personaen skal følge projektet og bruges som argument.
Moodboard:
Når eleverne har dannet sig et billede af målgruppen arbejdes der videre med et moodboard.
Billeder, farver, former, tekst osv kan findes i blade, rives ud og sammensættes på en planche til et moodboard.
(Alternativt kunne der også indrettes en bolig i CoSpaces hvis tiden er til det og eleverne kender programmet.)
Eleverne får tid til at gøre sig de første tanker om forløbet og selve produktet. Der kan allerede her sættes tid af til at tegne skitser i deres personlige skitsebog. Eleverne skal gøres opmærksomme på, at der skal udarbejdes mange forskellige skitser, hvor der også skrives tanker og overvejelser omkring materiale og teknik.
(2 lektioner)
At designe noget helt selv kan være svært og virke uoverskueligt for mange. Derfor - for at eleverne kan få endnu større forståelse for og billeder på emnet, kan der med fordel afsættes tid til at brainstorme søgeord sammen:
For at give eleverne konkrete visuelle eksempler fra faget, medbringer læreren materialeforslag for netop at give eleverne noget i hænderne og få tankerne og ideerne til at spire omkring produktet:
Gør eleverne opmærksomme på, at disse materialer også kan kombineres på kryds og tværs.
Der skal hver gang sættes tid af til, at eleverne tegner skitser og udvikler deres ideer fra gang til gang.
Først når eleverne selv har fået deres egne spirende ideer, vises der enkelte eksempler på hvad man kan lave, da det muligvis vil være meget abstrakt for nogle elever at forstå sammenhængen mellem teknikker og forskellige materialer.
Der vises billeder samt fysiske eksempler på elementer der er blevet laserskåret, 3D printet og dekorerede elementer med scan n’ cut.
(Se powerpoint /bilag)
I forløbet bliver der lagt vægt på at eleverne vænner sig til at dele deres viden og ideer. Derfor laves der en fælles idebank, fx på en padlet eller på drev.
Efter hver lektion er der fælles opsamling, hvor der kort fortælles hvilken ny viden og hvilke ideer man har fået i løbet af dagens lektioner. Dette kan være en stor inspiration for de elever der har svært ved at komme i gang med forløbet.
(4 lektioner)
Når eleverne har fået godkendt deres skitser og mock-up model sættes produktionen i gang. Eleven skal medbringe skitser med notering af mål og materialevalg hver gang man henvender sig til læreren om hjælp. Derved kan man som lærer hurtigt danne sig et overblik over elevernes ideer om deres eget produkt.
Hvis eleverne fabrikerer deres produkt med laserskærer, er selve produktionsdelen hurtigt afsluttet, og der lægges dermed større fokus på den digitale fremstilling.
Vælger eleven den traditionelle H/D tilgang, vil selve fabrikationen naturligvis tage længere tid med div forarbejdningsprocesser. Der bør derfor lægges en buffer opgave ind i forløbet til de hurtige elever.
(2 lektioner)
Som afslutning på forløbet laves der små præsentationer ud fra cafémetoden. Her er det vigtigt at eleverne medbringer deres Persona, Moodboard samt skitser fra processen og forklarer processen og tankerne bag designet for tilskuerne. Har eleverne mulighed for at interviewe fysiske personer med spørgsmål til produktet, som kunne minde om deres persona inden præsentationen, kunne dette med fordel medbringes til argumentationen.
I plenum afsluttes forløbet med samtale om forløbet. Samtalen kunne tage udgangspunkt i ovenstående fælles mål og i følgende spørgsmål:
Hvad har du lært?
Undersøg
Det er meget forskelligt hvordan elevernes fantasi arbejder med en persona opgave. Nogle skal have meget hjælp til at se personen for sig og beskrive personen med mere end ét ord ud for hvert punkt. Andre elever har et klart billede af personen og hvordan kunsten skal være/udformes.
Få idéer
Mange elever fandt det svært at udvikle designs ud fra deres persona og moodboard.
I oplægget blev det gjort tydeligt hvad man kunne gøre, hvis man gik i stå. Der blev givet eksempler på søgeord på google - fx:
Bevægeligheden kan differentieres, og der kan diskuteres med eleverne hvad der kan gøre, at produktet bliver bevægeligt. Er det fx:
Netop det at både materialevalg, teknik og graden af bevægelighed i produktet er så bredt og differentieret advares der mod panik blandt både lærere og elever. Jeg anbefaler, at der, særligt til mellemtrinnet, gives fastere rammer og krav til produktet.
Designcirklen i børneperspektiv