
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
FabLab@STUDYTRIP 2016: Hamburg – Berlin
10. oktober 2016 09:00 - 15. oktober 2016 00:00

Hamborg og Berlin har længe været urbane grobunde for game-changer kulturer – åbne makerspaces, hackerspaces, tech-hubs og fablabs med tilbud til “kleine und große Kinder”. Senest har såkaldte “change-maker schools” ladet sig inspirere af disse kulturer og foreninger for at uddanne eleverne til de kompetencer, fremtiden uundgåeligt kalder på. Netop derfor inviterer FabLab@SCHOOLdk i år på studietur til Hamborg og Berlin.
Undervejs på turen vil aktiviteterne følge forskellige “spor” med indhold målrettet hhv. lærere, labledere, skole- og projektledere. Sammen vil vi samle inspiration og videndele lærere og ledere imellem, med formålet at styrke undervisningen, ledelsen og samarbejdet i FabLab@SCHOOLdk.
Studieturene til Stanford (2014) og Holland (2015) bød på lærerige besøg med oplæg, diskussioner og workshops med et styrket internationalt netværk. Studieturen i uge 41 2016 bliver bestemt ingen undtagelse!
For nærmere detaljer om program og tilmelding kan der rettes henvendelse til den nationale koordinator for FabLab@SCHOOLdk, Mathias Haugaard Jørgensen. (Se under kontakt på denne side)
Tschüss!