Genoplev FabLab@SCHOOLdk-konferencen 2016

FabLab@SHOOCLdk

 

Det 21. århundrede buldrer afsted. Ny teknologi, vi for få år siden ikke kunne forestille os, er nu en helt almindelig del af vores hverdag og samfund. Men hvordan indretter vi vores skoler og undervisning, så vores elever får de kompetencer der er brug for i det 21. århundrede?


Nyt århundrede kræver nye kompetencer

Den nyeste forskning peger på at eleverne får behov for at udvikle nye, tværfaglige kompetencer. Kompetencer som kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde, design, digital fabrikation og innovation, kompleks problemløsning og ikke mindst teknologisk mestring.


Hvis det skal lykkes, er der brug for ny viden, hands-on erfaringer, refleksion og dialog med samfundet omkring os for at kunne skabe de bedste forudsætninger for at vores elever kan udvikle sig til reflekterede medborgere i fremtidens digitale samfund. Derfor inviterede FabLab@SCHOOLdk til FabLab@SCHOOLdk-konference i Silkeborg d. 28. april 2016, hvor især lærere og ledere men også Lab-ledere, samarbejdspartnere og erhvervspersoner fra hele landet, deltog i en række inspirerende keynotes, talks og konkrete undervisningsworkshops, der satte fokus på hvordan både skoleundervisningen og virksomhedssamarbejde kan understøtte udviklingen af det 21. århundredes kompetencer.


Genoplev årets FabLab@SCHOOLdk-konference

Du kan opleve - eller genopleve - FabLab@SCHOOLdk-konferencen i Silkeborg 2016 gennem billeder på vores facebookside, ved at se konferencevideoen på vores YouTube-kanal, og ved at tilgå materialet fra konferencen her).


FabLab@SCHOOLdk-konferencen, FabLearn DK 2017, afholdes næste gang torsdag d. 20. april 2017 på DOKK1 i Aarhus.