04-Skabelon-forloeb-designprocescirkel-børn

1. klasse


Fag

billedkunst, matematik

Faglige emner

Elevernes alsidige udvikling og faglig fordybelse

Teknologier

Vinylskærer

Af Ana Catarina Cabral




Beskrivelse

I dette forløb arbejder eleverne med at opnå bevidsthed om egen og andres identitet, og symbolisere disse ved hjælp af mønstre, som produceres på forskellig vis med udgangspunkt i tegninger i Inkscape og folieskæring. Eleverne får en øget oplevelse af at være medskabere via digital produktion og udsmykning. Forløbet skaber en øget identitetsforståelse, da der er forkus på elevernes personlige interesser og selviscenesættelse.

Forløbsbeskrivelse

INDLEDNING

I dette forløb arbejder vi med eventyr. Forløbet er målrettet til indskolingen. Arbejdet med eventyr kombineres med at eleverne bruger blokkodning (Coding Lab), Makey Makey, Book Creator og Pixton (tegneserie program). De skal i grupper bygge kendte eventyr i Lego hvor der er ”indbygget” knapper med indlagt tale og lyd vha. kodning og Makey Makey. Parvis skal de lave deres helt eget eventyr i Book Creator eller i Pixton.

I dette forløb er det normale skema brudt op og der arbejdes en hel uge med projektet. Eleverne har inden ”I eventyrets og teknologiens verden” gennem faglige loops stiftet bekendtskab med de anvendte teknologier. De er på almindeligt 1. klasses niveau, er fortrolige med computere, unilogin og kan tilgå enkelte faglige digitale platforme.

MÅL

Danskfaglige mål:

  • At de (eleverne) får kendskab til eventyrets genretræk
  • Kan fortælle hvordan de oplever eventyrene
  • Øves i at kunne genfortælle hvad eventyrene handler om
  • Får redskaber til at lave en simpel personkarakteristik (indre/ydre)
  • Kan sammenligne eventyr – se ligheder og forskelle

Teknologierne:

  • At eleverne får interesse og lyst til at bruge forskellige teknologier
  • Får simpelt kendskab til blokkodning og at optage egen lyd/tale i ”Coding Lab
  • Opnår en forståelse for at bruge en Makey Makey
  • Bliver mere sikre brugere af BookCreator og Pixton

Oversigt over ugen

En gennemgående dagsplan for ugen ser således ud, se også vedhæftede pdf filer (ugeplan for underviser/børn):

1-2 lektion: Primært danskfagligt arbejde, forklaring og afprøvning af teknologier/programmer. Der bliver arbejdet i fællesskab på klassen. Elever får læst eventyr højt, og ser de to eventyr, som de skal arbejde med på film (”Klods Hans” og ”Fyrtøjet”). Filmene varede ca. 27 min hver, og er fra DR.TV og fundet på mitcfu. Der er samtaler om genretræk, handlingsbro m.m.

3-4 lektion: Der bliver bygget eventyr i Lego og der arbejdes med kodning og Makey Makey. Børnene arbejder i grupper af 4-5 elever. Hver gruppe vælger et af de to eventyr, som de ville illustrere.

5-6 lektion: Eleverne laver deres eget eventyr i BookCreator eller Pixton. Her bliver der arbejdet i makkerpar.

Fredag er der ”reception” for 0. Klasse, der kommer på besøg. Lego produktionerne bliver efterfølgende udstillet på skolens PLC.

I den danskfaglige undervisning, kan der hentes inspiration fra forløb fra Dansk 0-2. Gyldendals fagportaler (se link 2 - abonnement kræves).

I arbejdet med at bygge eventyr i Lego med tilhørende kodning af tale og lydeffekter (Coding Lab/Makey Makey) tager vi udgangspunkt i designprocesmodellen – den børnevenlige udgave.

Udfordring

UDFORDRING

Vælg et af de to eventyr I som gruppe vil arbejde med og illustrer dem i Lego med lyd og tale. Valget står i dette forløb mellem:

  • ”Klods”Hans
  • ”Fyrtøjet”

Undersøg

UNDERSØG

Gå ”ombord” i eventyret:

  • Analyse og samtale om eventyret
  • Når det skal bygges i Lego - Hvilke muligheder/begrænsninger er der?
  • Kodning i ”Coding Lab” – øve i at indtale og lave lyde.
  • Makey Makey – øve i at koble den til computer (krokodillenæb m.m.). Undersøge hvad der er godt som ”knapper” (hvad virker/virker ikke)

Få idéer

FÅ IDÈER

Gruppen skal brainstorme på byggeidéer, og herefter inddele eventyret i tre ”scener”. Her tegner og skriver de på tre ark A4 papir, for at illustrere deres ideer. De skal finde på idéer til tale/lyd, og hvor det vil give mening at bruge det i byggeriet.

Skab

SKAB

Grupperne bygger de 3 valgte scener. De laver koder inde i Coding Lab (Skoletube) med lyd og tale, som kan understøtte deres eventyr. De kobler Makey Makey til og sætter ”knapper” til i Lego-opstillingen. De kan få 3d-printet forskellige figurer, hvis de mangler.

DEL

Grupperne fortæller først for klassen og senere for 0. klasse om deres eventyr. De redegør for deres idéer, tanker og egne oplevelser af byggeriet.

Tænk efter

TÆNK EFTER

Grupperne evaluerer:

  • Blev det som I ønskede?
  • Hvad ville I måske gøre anderledes næste gang?
  • Kunne andre forstå jeres tanker og ideer bag eventyret?

Pararbejde hver dag i ugen

Hver dag bruges de sidste 2 lektioner over middag til at lave eget eventyr i ”Bookcreator” eller i ”Pixton”. Det er valgfrit hvilken form de vælger. Her arbejder eleverne selvstændigt.

AFRUNDING

Vi havde en rigtig god uge i 1. klasse med motiverede og engagerede elever.

Det var en rigtig god investering at vi på forhånd kendte lidt til Coding Lab, Bookcreator og Pixton. Som det formentlig er gældende i mange 1 klasser eller klasser i indskoling, så kræver det noget for børn at kunne samarbejde og give plads til hinanden. Her mødte vi nok den største udfordring. Det krævede desuden en del energi at minde dem om at ”holde snuden i sporet” og ikke bare lege med al den Lego. Der blev givet lidt tid til også at kunne lege. De kom rigtig godt i land med både Lego og Makey Makey samt deres eventyrskrivning.

Det blev til en hel uges arbejde, men man kan godt skære eventyrskrivningen på computer væk og spare noget tid der.




Links