Som led i arbejdet med emnet “skovens fødekæder”, skal 4. klasse designe en digital aktivitet/et spil, der illustrerer det samspil, der er i et økosystemet. Klassen har erfaring med MicroBits og CoSpaces på begynderniveau.
4. klasse skal arbejde med emnet fødekæder i skoven, herunder begreberne fødenet, økosystem, rovdyr, planteædere og nedbrydere.
Som evaluering af arbejdet, skal eleverne gruppevis designe en digital læringsaktivitet/et spil målrettet 2. klasse. Aktiviteten skal illustrere samspillet i økosystemer. Der er krav om inddragelse af digital teknologi i aktiviteten/spillet.
Jeg har især taget fagligt udgangspunkt i hjemmesiden www.skolen-i-skoven.dk.
Naturen lokalt og globalt:
Som optakt til forløbet har klassen arbejdet med blok-programmering og kodesprog via et introforløb til Micro:Bit, og kender begreberne: input, variabler, betingelser og løkker.
Klassen har ikke arbejdet med Scratch, men de har prøvet https://studio.code.org/flappy/1, samt lavet fortællinger i CoSpaces, hvor de har erfaring med animationer og kan fx. lade en figur følge en sti. Der er hjælp at hente i dette link Cospaces for begyndere
Design opgaven
2. årgang skal arbejde med fødekæder og I skal designe et spil/en aktivitet, som kan give 2. klasse viden om fødekæder og fødenet, herunder begreberne: Primære producenter, planteædere, rovdyr og nedbrydere
Krav:
Der skal skrives en spillevejledning.
Rammer:
Forløbet er afprøvet i en 4. klasse med 18 elever. Der er skemalagt 3 sammenhængende lektioner ugentligt. Vi har, med udgangspunkt i designprocesmodellen, arbejdet med forløbet over 6 uger.
1.-6. lektion: Feltstudier - fagfagligt indhold om fødekæder
Feltstudier - hvad ved vi om fødekæder?
Her har jeg lavet et Natur/Teknologi fagligt forløb om fødekæder: Jeg har taget fagligt udgangspunkt i forløbet Fødekæder i skoven fra Skoven-i-skolen. Jeg har samlet et kompendium med kopiark til eleverne, dels for at hjælpe dem med at holde fokus, men også med krav om at sætte ord på egne tanker omkring det fag-faglige emne.
Senere i forløbet kan de bruge kompendiet som opslagsværk.
NT fagligebegreber: Primære producenter, rovdyr, planteæder, nedbryder, økosystem, fødekæde, fødenet
7.-9. lektion: Idégenerering
Der laves 5 grupper (a 2-4 elever) ud fra elevernes umiddelbare interesseområde i forhold til produktion af brætspil, computerspil, leg eller boldspil, så det bliver med elevernes interesse som motiverende faktor.
Forstå udfordringen - Spørgsmål til processen:
Idègenerering
Hvordan kan vi lave en spil-aktivitet, som kan formidle viden om fødekæder til 2. klasse? Hvordan skal programmering indgå i vores aktivitet?
Metoden er beskrevet under almindelig brainstorm side 7 i Astras metodekort.
Det er tydeligt at grupperne tager udgangspunkt i deres erfaringsverden og redesigner kendte lege/aktiviteter.
Under præsentationen afsættes tid til, at klassen kan bidrage med idéer til gruppen:
Dels for at alle idéer kommer i spil, men også for at undgå, at det bliver en konkurrence mellem grupperne, men i stedet skabe oplevelsen af, at denne designopgave bliver en fælles klasseopgave, hvor vi hjælper hinanden med at opnå det bedste resultat.
10.-18 lektion Fabrikation
I gruppen laves aftaler
F.eks.
Det er vigtigt, at gruppen bruger tid på at synliggøre hvilke opgaver, der skal udføres, så alle kan tage andel i opgaverne.
Løbende opsamling
Vi laver løbende opsamling, hvor vi ser, afprøver og kommer med gode ideer til hinandens aktiviteter. Det er nyt for klassen at fremlægge/afprøve løbende i processen samt at give feedback på hinandens produktioner. Selvom det er nyt for klassen at arbejde på denne måde, oplever de hurtigt styrken ved at arbejde sammen og hjælpe hinanden som klasse i sådanne projekter.
Jeg har brugt følgende punkter til TJEK UD som afrunding på alle moduler:
Argumentation/ Refleksion
Tjekliste
Overvej:
Aktiviteterne præsenteres for 2. klasse (1 modul)
Inden dagen:
Respons på dagen
På dagen blev det tydeligt for mine 4. klasses elever, hvad der virkede godt på målgruppen, og hvor deres prototyper havde svagheder. Især i CoSpaces-spillene, hvor “spiludviklerne” og deres klassekammerater jo kendte den “rigtige vej” til mål, var der forbedringsforslag fra fokusgruppen.
Næste gang vil jeg invitere til afprøvning af udefrakommende elever (fra andre årgange) flere gang undervejs forløbet.
Jeg har i mit eksemplariske forløb valgt en bred ramme, der tager udgangspunkt i elevernes interesseområder. Derfor var jeg bevidst om, at forløbet kunne stikke i alle retninger og være alt fra en bevægelsesaktivitet, et brætspil med 3D-printede spillebrikker, kortspil med tilhørende kasse samt logo eller til et computerspil som flere af mine elever valgte.
At mine elever vælger computerspil i form af CoSpaces, er naturligvis fordi de har erfaringer med denne teknologi. Havde jeg valgt at introducere Scratch inden forløbet, ville flere grupper sikkert have kastet sig over dette program. Fordelen ved Cospaces EDU er (udover at eleverne kender det), at hele gruppen kan programmere i spillet på samme tid og dermed være aktiv i fabrikationsprocessen.
Jeg tænker, at det samme gør sig gældende i forhold til, at Micro:Bits bliver knyttet til bevægelsesaktiviteterne, da det var på denne måde jeg introducerede klassen for teknologien.
Min begrundelse for den åbne ramme i dette forløb var at bringe motivation og designprocesmodellens delprocesser, stilladsering og gruppearbejdet i centrum. Den åbne ramme giver mulighed for at dykke ned i flere teknologier - fx hvis en gruppe havde kastet sig over et brætspil kan logoet designes i Inkscape og vinylskæres inden de sættes på spilleplade eller spillebrikker kan designes og 3D-modelleres i fx Tinkercad.
Næste gang vil jeg være mere styrende i forhold til produktet og rammesætte hvilken form, spillet skal have. Både for at eleverne kommer ud af deres comfortzone og lærer nye teknologier, men jeg håber også, at jeg på den måde kan opnå en endnu større grad af videndelingen på tværs af grupperne. Fordelen ved en smallere ramme er, at jeg kan være mere styrende i fabrikationen og eleverne i højere grad kan hente inspiration fra hinanden i fabrikationen.
Designcirklen i børneperspektiv