Plantevægge
23. februar 2023Plantevækst i år 2200
23. februar 2023Beskrivelse
Fremtidens cyklist er et forløb i indskolingen, hvor nudging, cykler og transport er omdrejningspunktet.
Eleverne arbejder med CO2-reduktion i egen hverdag. I forløbet får de fokus på transport og vaner, der kan nedbringe elevens CO2-aftryk.
Med afsæt i viden om CO2-udledning skal eleverne skabe fremtidens transportmidler ud fra egne design-idéer og ved brug af forskellige materialer.
Forløbsbeskrivelse
INDLEDNING
Fremtidens cyklist er et naturfagligt klimaforløb, som har fokus på CO2-reduktion, med henblik på at give eleverne handlekompetencer i en CO2-belastet verden.
Forløbet ‘Fremtidens cyklist’ tager afsæt i elevernes hverdag, hvor de skal optimere deres egen vej til og fra skole på alle logistiske parametre, såsom vej, transportmiddel og påklædning.
Børn er fremtidens voksne. De skal skabe og forme det samfund og den verden, de skal leve i.
Arbejdet med klimabevidsthed bør påbegyndes allerede i de tidlige skoleår, så der plantes et frø i eleverne, der kan spire og gro gennem hele deres skoleforløb og liv. Derfor skal eleverne have kendskab til samtidens og fremtidens problemstillinger - heriblandt CO2-reduktion og bæredygtig transport.
Transportsektoren er generelt en stor CO2-synder, som til stadighed vokser. Hvis bilen fravælges ved fx bykørsel, er det videnskabeligt bevist, at vi ved at vælge cyklen i stedet kan nedbringe en persons CO2-aftryk med op til 80%.
Derfor må vi tage stilling til transport, både nu og i fremtiden, og vi bør træffe vores transportvalg på baggrund af kvalificeret viden.
I forløbet ‘Fremtidens cyklist’ arbejder eleverne i indskolingen med at nudge skolens ældre elever til at tage cyklen i skole samt producere prototyper på CO2-neutrale transportmidler - her cyklen.
Eleverne arbejder sideløbende med logistik og byplanlægning via bykort og områdekort fra Google Maps, som læreren har printet ud.
‘Fremtidens cyklist’ har fokus på både cyklen, skolevejen og vanerne, da alt dette er med til at øge bevidstheden om, hvorfor vi handler, som vi gør, og hvordan vi kan sikre bæredygtige valg i forhold til transport i fremtiden og derved mindske vores eget CO2-aftryk.
Forløbet er bygget op over designprocesmodellen. Der anvendes forskellige teknologier, men hovedelementet er LEGO Spike Prime. Det er et LEGO Education sæt, hvor eleverne kan bygge og kode, så deres kreationer kan bevæge sig, sige lyde, lyse mv. Fordelen ved denne teknologi er, at den nemt kan kodes til hverdagslignende situationer som fx få cyklen til at stoppe ved rødt lys.
FORLØBSBESKRIVELSE
Overordnet struktur
Forløbet er struktureret efter designprocesmodellen og indledes med et feltstudie. Herefter arbejder eleverne med modellens øvrige elementer, hvor de gentagne gange skifter mellem fabrikation, argumentation, nye feltstudier og idégenereringer.
For at skabe et styrket flow for eleverne i fabrikationsfasen kan læringsrummet indrettes med forskellige stationer, hvor eleverne arbejder med forskellige materialer. Flere lærere vil kunne co-teache og tilføre forskellige faglige kompetencer.
Opstart
Dette forløb tager afsæt i, at eleverne har kendskab til fotosyntese, træernes evne til at ‘rense’ luften, samt hvorfor det er vigtigt at have fokus på CO2- og O2-balancen. Denne forhåndsviden bidrager til at gøre forløbet mere håndgribeligt og praksisnært for eleverne.
Eleverne har forinden arbejdet med et forløb om spiring, plantning af skov og arbejdet med fotosyntese. De kender til grønne planters evne til at spire og ved at planter laver CO2 om til O2.
Eleverne har set filmen “CO2, kul og ilt i balance” fra Energimuseet https://www.youtube.com/watch?v=KPgDjoUeiK4. Filmen har været katalysator for diskussion og praktisk arbejde omkring CO2 og fotosyntese.
Eleverne ved også, at der er ubalance i CO2 og O2 og at der bliver genereret for meget CO2 i forhold til O2.
Derfor italesættes nu behovet for flere tiltag, hvis vi skal blive CO2-neutrale og skabe en bedre balance mellem den CO2, vi udleder og optager. Det er ikke tilstrækkeligt at plante grønne planter. Vi skal også ændre adfærd. Fra et fokus på planter lægges der nu op til, at vi også kan minimere den mængde CO2, vi udleder, ved fx ikke at bruge så meget strøm, brændstof og varme.
I en dialog med eleverne taler vi om forskellige løsninger for dette, som fx grøn energi, vindmøller, elbiler mv. Denne dialog giver os mulighed for at introducere forskellige adfærdsændringer og handlemuligheder, hvis vi vil gå fra CO2-udledende transport til CO2-neutral transport.
FELTSTUDIE
I plenum forklarer eleverne, hvordan de er kommet i skole. Der spørges ind til, hvorfor eleverne er cyklet, eller hvorfor de er blevet kørt i bil. Er valget truffet på grund af sikkerhed på skolevejen? På grund af vejret? Afstand? Tidsnød? Andet?
Vi taler generelt om, hvordan vi i Danmark transporterer os selv og forskelligt gods. Det er vigtigt, at have dette generelle perspektiv i dialogen med eleverne, så de enkelte elever ikke føler klimaskyld på grund af deres egne transportløsninger.
Samtalen styres nu i retning af cyklen som transportmiddel. Vi taler med eleverne om cyklens fordele. F.eks at den er fleksibel, hurtig, CO2-neutral eller at bevægelse er sundt.
Men vi taler også om cyklens ulemper. Fx i forhold til sikkerhed, vejret og at den er langsommere end bilen. Fordele og ulemper stilles op overfor hinanden med post-its på en tavle i klasselokalet.
Eleverne genser nu filmen “CO2, kul og ilt i balance”. Filmen giver eleverne en idé om, hvorfor vores hverdag er afhængig af ‘sort energi’, og hvorfor vi er nødt til at handle på vores CO2-aftryk og -forbrug. Filmen efterfølges af en samtale på klassen om, hvornår bruger vi ‘sort energi’, der frigiver CO2.
Denne samtale med eleverne sammenfatter forløbets feltstudie, som giver eleverne værdifulde indsigter til den efterfølgende designopgave.
DESIGNOPGAVE
Følgende designopgave præsenteres nu for eleverne: Skab et CO2-neutralt køretøj. Køretøjet skal tage højde for de udfordringer, som i hverdagen gør, at cyklen eller løbehjulet fravælges og bilen vælges til.
IDÉGENERERING OG FABRIKATION
Eleverne starter med at tegne og skitsere deres umiddelbare tanker og idéer på papir.
De indkredser brugbare løsninger, som efterfølgende bygges i LEGO.
Det anbefales, at eleverne til en start bygger med almindelige legoklodser inden LEGO Spike Prime introduceres, så de ikke bliver optagede af kodningen i deres tidlige idégenerering.
Eleverne har frit spil. Der er ingen regler, men læreren vejleder og taler med eleverne om vigtigheden af bæredygtig energi, hvis transportmidlet kører på andet end elevernes egen energi.
Eleverne går nu videre til at kode og arbejde med LEGO Spike Prime. De får løse tøjler, så de lærer teknologien at kende i eget tempo. Senere i designprocessen, stilles der krav om, at designet kan køre og har en kode.
Samtidig skaber eleverne håndgribelige prototyper, som støtter elevernes design-
proces og medvirker til en materiel lagring i hukommelsen. Endelig får de en mere konkret oplevelse af, hvordan deres prototyper fungerer og måske vil kunne anvendes i fremtiden.
ARGUMENTATION
Som en del af feltstudiet og argumentationen har de yngste elever interviewet nogle ældre elever på skolen, for at få en viden om deres cykelvaner og skabe et fokus herpå. Indskolingseleverne skal undervejs i forløbet nudge skolens ældre elever til at vælge cyklen som transportmiddel ved at præsentere deres LEGO Spike prototyper med kodning, plancher, cykelhistorier m.v.
Derfor vil læreren i løbet af designprocessen give eleverne en række ‘benspænd’, som hjælper dem til at reflektere over køretøjets målgruppe, kontekst, formål mv. Det kunne fx være:
- Hvordan kan vi komme fra hjem til skole ved brug af mindst muligt CO2?
- Kan vi det hele året?
- Hvordan kan vi få 7. årgang til at bevæge sig fra hjem til skole/arbejde, så de bruger mindst muligt CO2?
- Kan vi få dem til det hele året?
Vi anvender LEGO og kodning i et samspil for at øge elevernes motivation og skabe en legende tilgang til emnet. Samtidig bruges LEGO Spike som et håndgribeligt og let tilgængeligt redskab til kodning i blokprogrammering.
Eleverne introduceres først til at bygge med LEGO og herefter mulighederne for at kode. LEGO Spike bruges som redskab til at kombinere konstruktion af fysiske og digitale artefakter.
Ved brug af LEGO Spike kan vi yderligere introducere eleverne for input og output ved brug af motorer, samt input i farvesensor, tryksensor og afstandssensor.
LEKTIONSPLAN
Lektionsplanen er iterativt opbygget og skabt med fokus på, at eleverne ikke bevæger sig lineært, men derimod gentagne gange arbejder frem og tilbage i design-
procesmodellen. Eksempelvis gennemfører de nye feltstudier, når de har idégenereret og udvalgt den første idé til en løsning.
Det giver eleverne mulighed for at visualisere og formidle deres ideer flere gange i designprocessen. Dermed får de også mulighed for løbende forbedringer af deres løsninger på baggrund af feedback.
Hvis det er første gang, at eleverne arbejder i designprocesser, kan det muligvis være en fordel at arbejde mere lineært.
DESIGNOPGAVE
Eleverne arbejder med designopgaven i 12 lektioner. Hold løbende fokus på, at design-
opgaven har flere perspektiver:
- Skab et CO2-neutralt køretøj. Køretøjet skal tage højde for de udfordringer, som i hverdagen gør, at cyklen eller løbehjulet fravælges og bilen vælges til.
- Hvordan kommer eleverne fra A til B ved brug af mindst mulig CO2?
- Hvordan nudger vi andre til at foretage CO2-reducerende valg?
Det er målet, at eleverne gennem forløbet fortæller om og begrunder deres løsninger på forskellig vis som fx ved at:
- Optimere transportmiddel i tegninger og bygget som fysisk mockup
- Skrive en bog om cykler
- Lave en planche om CO2-balance
- Formidle logistiske overvejelser om sikker skolevej
FELTSTUDIE
Eleverne arbejder med feltstudiet i 1. og 2. lektion.
- Undersøgelse og feltstudie om planter og sort energi i plenum: Hvornår bruger vi sort energi, der frigiver CO2?
- Samtale i plenum: Hvordan kom du i skole?
- Kig på egne cykler, løbehjul o.a: Hvordan kan de optimeres?
- Interview af ældre elever. Anvend Arbejdsark 1 - Spørgsmål til at cykle.
IDÉGENERERING
Eleverne anvender indsigter fra feltstudiet i idégenerering i 2. og 3. lektion.
- Skab et CO2-neutralt køretøj, som du kan køre til og fra skole på.
- Hvordan kan cyklen optimeres, så den kan bruges året rundt?
FABRIKATION
Eleverne omsætter løbende indsigter fra feltstudier og idégenerering til fabrikation, som de således arbejder med i 2. – 11. lektion.
2.-3. lektion
Tegn dit optimerede CO2-neutrale køretøj, fx cykel/løbehjul o.a.
6. lektion
Byg en version af dit køretøj i LEGO.
7.-8. lektion
Byg en mockup af dit køretøj i LEGO Spike. Den skal kunne køre/lyse eller på anden måde vise en del af eller hele dit CO2-neutrale design.
9. lektion
Ekstra stationsarbejde for elever, som er udfordrede i kodning. De kan f.eks skrive små bøger om deres CO2-neutrale design, cyklens funktion osv.
10.-11. lektion
Stationsarbejde 1
Lav plancher, som redegør for følgende:
- Hvad har vi lært om sort energi?
- Hvordan skal vores idé bruges?
- Hvem skal bruge den?
- Hvad påvirker vores idé?
Stationsarbejde 2
Mockup fabrikeres af pap.
ARGUMENTATION OG REFLEKSION
Undervejs i processen præsenterer eleverne deres viden og design for andre. I lektion 2, 5 og 12 argumenterer de således for deres løsninger og bliver dermed bevidste om løsningernes værdi for forskellige målgrupper.
Eleverne interviewer deres venskabsklasse på 7. årgang om deres transportvaner, således at de kan forstå, hvorfor nogle vælger at gå, cykle eller benytte anden transport til og fra skole. Samtidig videreformidler eleverne deres viden om cyklens CO2-aftryk til venskabsklassen.
Interviewet tager afsæt i et spørgeskema, som eleverne forinden har skabt i plenum på klassen. Udarbejdelse af spørgeskema, interview og opsamling foregår i lektion 4 og 5.
Anvend som inspiration Arbejdsark 1 - Spørgsmål til at cykle.
Til sidst i forløbet præsenterer eleverne i lektion 12 deres færdige produkter, hvor de argumenterer for deres løsninger i forhold til den givne designudfordring.
Eleverne præsenterer deres mockup for nogle af skolens ældre elever, som de skal nudge til at cykle mere. Eleverne står ved deres borde og har planlagt et lille pitch, hvor de forklarer deres budskab med mockups og plancher. Den ældre klasse går rundt til bordene, lytter til pitchene og stiller spørgsmål til elevernes løsninger og idéerne bag.
REFLEKSION
Som afslutning på forløbet reflekterer klassen i lektion 12 i fællesskab over deres arbejde med designudfordringen, deres løsninger og arbejdsprocessen.
Anvend Arbejdsark 2 - Refleksionsspørgsmål som inspiration. Spørgsmålene kan enten anvendes i den fælles dialog i klassen eller klippes ud og gives til grupper af elever.
AFRUNDING
Forløbet bidrager til, at eleverne forstår, at de kan træffe bæredygtige og CO2-reducerende valg i deres egen transport i hverdagen.
Eleverne bliver opmærksomme på verdens CO2-balance og deres egne roller og muligheder i udvikling og valg af bæredygtige
løsninger.
Ved at arbejde med elevernes egen fantasi
og idéudvikling, kan vi hjælpe dem med at skifte fokus fra klimafrygt og vise dem, hvordan lokale mikrohandlinger kan gavne klimaet.
Som afslutning på forløbet kan eleverne eventuelt skabe noget, som fremadrettet kan hjælpe dem med at fastholde opmærksomheden på bæredygtig transport. Det kunne fx være produkter, som bidrager til at gøre det mere attraktivt og smart at cykle: Nøgleringe med budskaber, reflekser, designs til at pimpe cykler, forskønne skolens cykelskur e.l.