FabLearn DK 2018: Computational Empowerment i Læringsfællesskaber
FabLearn konferencen er et fagligt samarbejde mellem Aarhus Universitet og Fablab@school.dk projektet med et internationalt ophæng i den internationale FabLearn organisation, som udspringer i Transformative Learning Technology Lab på Stanford Universitet. Konferencens formål er at fremme og motivere til undervisning i teknologiforståelse, innovation, digital fabrikation og design tænkning i danske uddannelser, specielt rettet mod grundskolen og ungdomsuddannelser.
“Computational empowerment i læringsfællesskaber” var overskriften på FabLearnDK 2018, der i år blev holdt på Innovationsfabrikken i Kolding. 370 deltagere var samlet for at se og diskutere, hvordan skolen kan bidrage til elevernes forståelse, mestring af og kritiske stillingtagen til tidens og fremtidens teknologier. Hvordan kan skolen bidrage til elevernes myndiggørelse i et samfund, der bl.a. bygger på forestillinger om teknologiens indvirkning på beskæftigelse, uddannelse, velfærd, konkurrenceevne m.m.?
Fablab@SCHOOLdk og Aarhus Universitet satte allerede i 2014 ”Design Thinking” på den pædagogiske dagsorden. Siden er der kommet en lang række almen- og fagpædagogiske praksiseksempler på, hvordan digital fabrikation, micro computing og kodning i sammenhæng med design thinking kan være med til at øge elevernes læring og danne dem til det 21. århundredes samfund.
I 2016 slog ”computational thinking” for alvor i gennem. Blandt andet takket være Coding Pirates og Coding Class er datalogisk tænkning blevet hverdag på mange skoler. Computational thinking handler dybest set om fire tankeprocesser, nemlig at kunne 1) nedbryde et komplekst problem i mindre dele, 2) genkende et eller flere mønstre i delene, 3) finde ind til det væsentlige eller det, som genererer mønstrene og 4) udvikle en algoritme, der viser, hvordan problemet løses. Det øver børn sig på hver dag. I leg og læring.
Design thinking og computational thinking repræsenterer henholdsvis en ”kreativ” (skabende) og en ”teknisk-rationel” (og programmerende) tilgang til verden. Begge tilgange har fået plads i det udviklingsprojekt, som Undervisningsministeriet har iværksat sammen med Aarhus Universitet og en række skoler for at udvikle valgfaget Teknologiforståelse. Fablab@SCHOOLdk og Aarhus Universitet har i 2018 sat begrebet "Computational Empowerment” på dagsordenen. Der findes ikke en direkte dansk oversættelse af empowerments-begrebet, men det relaterer sig til den almene dannelse og refererer til 'at have styrke/power til - eller at være i stand til. At have Computational Empowerment betyder, at være i stand til at fungere og handle i et samfund med stadig mere teknologi.
Man kunne stille spørgsmålet: Hvordan kan skolen være med til at gøre børn og unge til vise, modige og samarbejdende borgere, der gennem teknologi-forståelse, -mestring og -kritik kan være med til at sikre demokratisk og bæredygtig udvikling af det samfund, de er en del af?
Der ligger i computational empowerment en insisteren på, at eleverne er nødt til at trænge ind i og bag om eksisterende og kommende teknologier for til fulde at blive myndige borgere. Det er en dannelsesproces, der bliver til i mødet med lærere og pædagoger, der selv forstår, mestrer og kan tage kritisk stilling til tidens og fremtidens teknologier. Det er en empowerment eller myndiggørelse, der bliver til i læringsfællesskaber på skolen og i netværket omkring FabLab@SCHOOLdk.