Kreativ historiefortælling og teknologifantasi

INDLEDNING

Undervisningsforløbet handler om, hvorledes man kan arbejde med teknologifantasi og kreativ historiefortælling i danskfaget i indskolingen (1.-3. klasse). Forløbet kan ligeledes give inspiration til at arbejde med teknologi i Dansk i mellemskolen (4.-6. klasse).

I det konkrete forløb er der anvendt teknologier som KUBO-robotter, Makey Makey og Coding Lab. Der er således koblet flere teknologier i samme design-fortælling med afsæt i et designscenarie. Teknologierne er i forløbet anvendt af 1. klasse elever i et projekt med designfortællinger. Vi arbejder samtidig med opbygning af den gode fortællestruktur, altså en begyndelse, en midte og en slutning på den enkelte historie.

Forløbet er relevant i lyset af at få teknologiforståelse implementeret i humanistiske fag, samt relevant for at få mere playfulde og kreative tilgange koblet til de faglige kriterier, man skal omkring i danskfaget.

Opbygning af forløb

Eleverne har forinden udlevering af computer og Makey Makey fået en fælles introduktion til både Makey Makey og de online-sider, såsom Coding Lab, som vi skal arbejde med. Introduktionen har de modtaget i plenum og på whiteboard, som således er tydeligt for alle. Introduktionen modtager eleverne forinden de selv får teknologierne i hånden.

Der er uploadet to links, til henholdsvis Makey Makey og Coding Lab på Aula, så børnene blot skal logge på Aula med deres unilogin og således klikke på links‘ene. På den vis er vi fri for at bakse med at alle får skrevet de rigtige bogstaver i menulinjen på hver deres computer.

Det fungerer godt, at alle følges ad, når vi starter med at sætte de farvede ledninger til Makey Makey’en i henholdsvis højre, venstre og jordforbindelsesledning koblet til egen hånd med et stykke malertape. Herefter er alle klar til at kigge på lyd i Coding Lab på samme tid.

Forløbet varer omtrent 8 lektioner i alt, som indebærer at lave historiefortælling, at designe eventyrfigurer, at kode ruter/funktioner/subrutiner og at arbejde med lyd til historiefortælling. Eleverne arbejder aktivt med kompetenceområderne computationel tankegang og digitalt design og designprocesser, hvor deres evne til debugging, strukturering, algoritmisk tænkning, rammesættelse og idegenerering vil blive udfordret.

Eleverne blev op til forløbet præsenteret for de forskellige teknologier med fokus på anvendelse. Vi har flere gange lavet små historiefortællingsprojekter med brug af robotten KUBO i danskfaget. Vi har afprøvet Makey Makey og vi har afprøvet at lave lyd i Coding Lab.

Struktur

Der er overordnet taget afsæt i en tilgang og en tankegang, som følger Mitch Resnicks læringsdesign model og denne måde at tænke/arbejde på med imagine, create, play, share, reflect, imagine.

På samme vis tager forløbet udgangspunkt i fablab designprocesmodellens kategorier i det konkrete arbejde med idégenerering, skab, del, tænk efter, udfordring, undersøg. Der er således skabt en didaktisk ramme, som kan forstås af indskolingselever.

”På dette første trinforløb bliver eleverne præsenteret for simple undersøgelsesmetoder, hvormed de kan arbejde med komplekse problemer. Undersøgelserne på første trinforløb vil ofte være lærerstyrede og didaktisk stilladserede med simple skabeloner og redskaber til brug i undersøgelserne” (Læseplan for forsøgsfaget Teknologiforståelse, s. 26).

IDÉGENERERING

Lærer introducerer til Mitch Resnicks designcirkel som en måde at tænke på, når børnene går i gang med deres arbejde. De bliver således introduceret til en åben (open-ended) måde at tænke på som afsæt for at arbejde med de teknologier, der er i spil på én gang i deres historiefortælling.

Lærer viser en prototype af en papirs-eventyrfigur og af et blankt map, der kan tegnes på, når man lader sin historie udfolde sig. Processen starter således med, at børnene skal gøre brug af deres fantasi og forestille sig (imagine), hvordan deres historie skal udfolde sig.

Deres historie er skrevet i en enkel A4 foldebog ud fra kriterierne hjemme-ude-hjem.

Eventyrgenren har ofte en fast struktur, men ikke mere fast end at man kan lade fantasien få frit spil inden for rammerne hjemme-ude-hjem.

Kan vi få idéer til, hvorledes robotten KUBO kan spille en rolle i historien?

SKAB

Eventyrfigurerne produceres og mappet designes, så det passer til historiefortællingen. I processen skabes der en sammenhængende fortælling med brug af oplæsning/dramatisering, lyd og kodning.

“Eleven kan skabe artefakter med udvalgte digitale teknologier, deltage i iterative designprocesser af komplekse problemstillinger og opnå viden om egen designkompetence”... fortsat: ”Gennem arbejde med digitalt design i skolen opnår eleverne begyndende digitale skaberkompetencer, herunder metoder til idegenerering ift. problemstillinger og færdigheder til at eksternalisere disse ideer, fx i form af tegning, dramatisering og simple tekster” (Læseplan for forsøgsfaget Teknologiforståelse, s. 25).

DEL

Vi deler vores idéer i kombination med udkast til børnenes historie. Der er nu åbnet mulighed for, at børnene kan respondere, spørge og komme med input til de fortællinger, de hører. 

TÆNK EFTER

I ”tænk efter” fasen skal børnene reflektere over hvilken rolle, KUBO-robotten skal spille i fortællingen; den lægger måske op til at have en hovedrolle i historien.

Skal mappet, hvorpå robotten skal køre, designes anderledes, så der er bedre afstand mellem faste sekvenser i historien (hjemme-ude-hjem)?

Børnene skal tænke over, hvor på kortet starten på historien skal udspilles, hvor udspilles midten af handlingen, og hvor skal robotten køre hen ved afslutningen af historien.

Hvilke lyde skal tilsættes historien? Børnene afsøger muligheder i Coding Lab og finder frem til de mest passende effekter.

”Undervisningen består i at demonstrere forskellige idegenereringsteknikker og eksternaliserings-teknikker og lade eleven afprøve disse i egne arbejdsprocesser, så eleven selv får forståelse for teknikkernes potentialer”, (Læseplan for forsøgsfaget Teknologiforståelse, s. 26).

UDFORDRING

Udfordringen består i 1. klasse i at gøre flere ting, der skal koordineres på én gang: At kombinere Makey Makey ledninger til henholdsvis board og computer; at afspille de indtalte lyde til egen historie på rette tidspunkt; at navigere KUBO under historiefortællingen; samt generel koordination, der får den samlede historie til at spille.  

UNDERSØG

Projektet bør være åbent for, hvad eleverne fremkommer med af idéer undervejs. Er der andre ting eller idéer, vi skal afprøve næste gang, vi laver et lignende forløb. Undersøgelsen ligger således i at lave iterationer med afprøvning af nye idéer, nye temaer, og lignende.

”Det er vigtigt, at læreren opstiller en didaktisk ramme, som gør, at eleverne kan arbejde iterativt. Det kan sammenlignes med procesorienteret skrivning i dansk, hvor man afleverer flere gange og ikke bare et endeligt produkt” (Uddrag fra Læseplan for forsøgsfaget Teknologiforståelse, s. 3).

UDVIKLE TEKNOLOGIFORSTÅELSE

Der er fokus på begrebsindlæring - kodebegreber såsom funktioner, subrutiner og loops, samt forståelse for at Makey Makey kun virker ved brug af jordforbindelse, når der skal afspilles lyd i programfladen og softwaredelen i Coding Lab. Eleverne ved, hvad lærer mener, når der refereres til funktioner og subrutiner; de ved, hvad kodning går ud på; de har hørt om, hvad en algoritme er, osv.

Der er således teknologiforståelse, scenariedidaktik og teknologifantasi på spil i forløbet.

Eleverne anvender deres idéer, fantasi og kreativitet i kombination med at lære om teknologi.

AFRUNDING

Ovenstående forløb er gennemført med 1. klasse elever, som typisk bliver 7 år i løbet af skoleåret. Det er således de spæde stik til indblik i anvendelsesdelen med brug af computer, arbejde i Coding Lab, kombinere ledninger til Makey Makey samt at lægge funktioner, subrutiner og loops med brug af robotten KUBO.

Samtidig er børnene lige begyndt at kunne læse mere flydende, at stave og at skrive sætninger.

Der er således rigtig meget på spil på én gang i denne aldersgruppe.

I det pågældende forløb lykkedes vi rigtig godt med at kombinere de forskellige teknologier og samtidig gøre brug af historiefortælling.

Der er på den vis skabt et rigtig godt grundlag for at børnene kan arbejde videre med både håndholdt teknologi, computer, kodning og historiefortælling.

Danskfaget og teknologiforståelsesfaget får tilsat meget krydderi til fagligheden foruden engagement og interesse, når disse elementer kombineres.

I det pågældende undervisningsforløb kunne de fleste elever godt styre både Makey Makey, ledninger koblet til computer samt at have to sites åbne, hvor der på det ene site arbejdes med lyd i Coding Lab. Pigegrupperne kunne umiddelbart sidde længst tid og holde koncentrationen, og de var meget omhyggelige med at få ledningerne rigtigt koblet og sat sammen. Drengegrupperne var mere utålmodige, også den elev, som ellers er optaget af musik og som går til privat musikundervisning efter skole. Nogle elever måtte således stoppe lidt tidligere i forløbet og fik lov til at sidde og bygge med en kasse lego, så de ikke forstyrrede de grupper, som godt kunne arbejde i længere tid.

Et alternativ til de elever, som mister koncentrationen undervejs, kan være at gå på onlinesitet runmarco.allcancode.com, hvor de kan fortsætte med at træne basal kodning.

For så vidt der er stor differentiering i den enkelte klasse, hvilket der typisk vil være i indskolingen, hvor man både skal lære at læse og skrive, at fortælle historie, motorisk udvikling, foruden i det pågældende forløb at kombinere de faglige elementer med brugen af teknologi – så kan man starte med en mindre gruppe børn ad gangen.

Har man muligheden for værkstedsarbejde kan ét af værkstederne være i proces med ovenstående forløb. Har man to-lærer ordning kan de elever, som er langt fremme og motiveret herfor arbejde med teknologi, mens resten af klassen eventuelt træner historiefortælling og fortællestruktur forinden kombination af de forskellige elementer.

Forløbet er supergodt til at arbejde med teknologiforståelse og til generelt at udvikle teknologiforståelse i både indskoling og på mellemtrin i skolen.

Se deslige:

Rikke Berggreen Paaskesen (2020): Play-based strategies and using robot technologies across the curriculum, International Journal of Play.