Podcast, Historiebrug og Vikinger

Historiske opdagelsesrejsende i CoSpaces
24. september 2023
Makey Makey controller til eget programmeret spil
25. september 2023
Historiske opdagelsesrejsende i CoSpaces
24. september 2023
Makey Makey controller til eget programmeret spil
25. september 2023

7. klasse


Fag

Historie

Faglige emner

Historiebrug, Vikingetiden

Teknologier

Podcast

Af Jeppe Lind Søndergaard




Beskrivelse

I dette forløb skal eleverne arbejde med historiebrug. De skal forholde sig til, hvordan vikingerne bliver portrætteret, og hvordan de virkelig levede. Eleverne skal formidle det, de kommer frem til, i en podcast.

Forløbsbeskrivelse

INDLEDNING

Forløbet ”Podcast, Historiebrug og Vikinger” vil introducere dine elever til begrebet historiebrug. Eleverne skal arbejde med forskellige medier (musikvideoer, reklamer, produkter og stemningsbilleder), hvor vikinger bliver fremstillet på forskellige måder. Eleverne skal undersøge, hvordan vikingerne bliver portrætteret og sammenligne det med, hvordan vikingerne egentligt levede. Elevernes viden skal formidles i en podcast, hvor de skal sætte os ind deres medie, samt vikingernes liv.

Forløbet er tiltænkt til 7. og 8. klasse i historie. Det varer 6-8 lektioner.

Målet for forløbet er, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder inden for podcast. Herunder hvordan man redigerer en podcast. Ydermere er målet, at eleverne får viden om historiebrug.

FORLØBSBESKRIVELSE

  1. Lektion - Introduktion til begrebet historiebrug og opgavebeskrivelsen

Start lektionen med kort at forklare forløbet og derefter introducere begrebet historiebrug (Se powerpoint).

Efter introduktion får eleverne designopgaven:

”I skal i grupper formidle i en podcast, hvordan der bliver brugt historiebrug i jeres medie, samt hvilke værdier, der bliver spillet på.”

Derefter skal eleverne inddeles i 5 grupper. Hver gruppe får et medie. Jeg har fundet 5 forskellige medier på nettet, det kunne f.eks. være en sang fra Melodi Grand Prix eller en reklame for leverpostej.

Resten af timen skal eleverne besvare spørgsmålene:

  • Hvor kommer jeres medie fra?
  • Hvordan bliver vikingerne portrætteret?
  • Hvilken historie vil man fortælle med vikingerne?

 

  1. Lektion – Hvem var vikingerne?

I denne lektion skal eleverne på feltstudie og finde ud af, hvordan vikingerne levede. De får fire kilder, de kan bruge:

  • Nationalmuseet: ”Vikingetiden – vikingerne og deres verden”  dk/wzx7
  • Nationalmuseet: "Hvordan boede vikingerne?” dk/2kmrp
  • Nationalmuseet: "Hvordan så vikingerne ud?” dk/23d5p
  • Ibn Fadlan: "Om vikingernes skikke" dk/2kmrq

Eleverne får herefter nogle spørgsmål til det indledende arbejde:

  • Hvornår var vikingetiden?
  • Hvad kendetegnede vikingetiden?
  • Hvad lavede vikingerne til dagligt?
  • Hvordan så et typisk vikingehjem ud?
  • Var vikingerne gæstfrie? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke?
  • Hvor høje var vikingerne?
  • Beskriv hvordan en viking kunne se ud, og hvad der var vigtig angående udseende?
  • Hvordan beskriver Ibn Fadlan vikingernes udseende?

 

  1. Lektion – Planlægning af podcast

Eleverne skal lave et manus til deres podcast. Her skal de fortælle om deres medie og spændingen mellem formidling og virkelighed. 

Link til podcast manus: kortlink.dk/28p2d

  1. Lektion – Optagelse af podcast
    Eleverne arbejder videre med deres podcast. De første grupper begynder så småt at optage deres egen podcast.

 

  1. Lektion – Optagelse af podcast
    Eleverne arbejder videre med podcast. De sidste grupper begynder så småt at optage deres egen podcast. Eleverne redigerer deres podcast og gør dem færdige hjemme til næste gang.

 

Lektion – Fremlæggelse af podcast
Vi hører de forskellige podcast og reflekterer sammen over forløbet. Eleverne får en opponentgruppe, som de skal give feedback. De skal fortælle to gode ting, de har gjort med deres podcast og en ting, de kunne forbedre.

 

AFRUNDING

Dette forløb endte godt ud, og eleverne fik lavet rigtigt fine podcast. De fik både tilegnet sig en større viden om begrebet historiebrug, og lærte at producere podcast.

En ting man skal være opmærksom på er, at eleverne kan bruge lang tid i et podcaststudie. Man skal lave tydelige rammer og prøve at køre et dry run inden de kommer i studiet. Et dry run er, at man prøver podcasten af uden mikrofoner. Dette gør, at eleverne præcis ved, hvad der skal ske, når de kommer ind i studiet. Eleverne vil også opleve, når de laver et dry run, om der mangler noget i deres dagsorden eller manus.

En anden ting, der er værd at overveje er, at denne arbejdsform er svær for nogle elever. Eleverne i 7.-8. klasse begynder at være mere bevidste om dem selv både kropsligt samt deres stemmeføring. Derfor ville nogle elever have modstand mod at skulle tale direkte ind i en mikrofon.

Denne opgave vil også udfordre eleverne på et højere taksonomisk niveau. Eleverne bliver tvunget til at analysere et medie, hvor de selv skal finde ræsonnementerne. De skal ikke bare redegøre, men også argumentere for, hvordan vikingerne bliver brugt i mediet, og komme med deres bud på hvorfor de bliver brugt til dette.