Fremtidsbyen 2065

Tell-Tale T-shirt
6. juli 2022
Analyse af TikTok og app-produktion
6. juli 2022

7. klasse


Fag

Naturfag

Faglige emner

Fremtiden by og transport

Teknologier

Microbit, Lasercutter, vinylskærer, 3D print

Af Asmus Nørgaard Hein




Beskrivelse

Eleverne skal arbejde med det fremtidsscenarie, at byer i år 2065 er bilfrie. Det er et forløb, hvor eleverne starter med at fremstille en model af en by i 2065, for derefter at gå på opdagelse i et feltstudie i modeller, hvorefter der arbejdes på design og opfindelser som er vigtige for fremtidsbyen.

Forløbsbeskrivelse

INDLEDNING

Hvordan ser byer ud i fremtiden og hvad ligger til grund for fremtidens byer?  Det er to spørgsmål som er omdrejningspunktet for dette forløb.

LINK 1 findes en samling af 150 scenarier for fremtiden. Et af disse scenarier er at byer i år 2065 vil være bilfrie. Det scenarie er udgangspunktet for forløbet, som er bygget op omkring designprocesmodellen, men med et ønske om at starte i fabrikationsfasen.

Som det første i forløbet skal eleverne, uden forudgående proces eller feltstudie, lave en hurtig model i pap og papir af en by i 2065 som er bilfri.

Herefter skal eleverne i feltstudiet gå på opdagelse i deres model og arbejde med definitioner af ord som ”bilfri” og ”by”. Der skal arbejdes med at prøve at forstå, hvordan en by i fremtiden kan fungere uden fx. biler.

Feltstudiet danner herved grundlag for at grupperne kan stille sig selv en designopgave, som løser en af de udfordringer eller følgevirkninger de kan se i den bilfri by år 2065.

Forløbet er afviklet på 7. Årgang i naturfagene, men vil kunne afvikles i alle klassetrin i udskolingen.

Der er brugt cirka 20 lektioner til forløbet.

FABRIKATION

Denne fase befinder eleverne sig i to gange i løbet af forløbet.

Første gang er de to første lektioner. Her bliver eleverne præsenteret for futurescan som findes på LINK 1.

Eleverne får at vide, at de skal beskæftige sig med "car-free cities” som forventes normalt i 2065.

Herefter præsenteres de for lektionernes opgave  

  • Lav en hurtig model af hvordan I forestiller jer, at en bilfri by ser ud i år 2065
    • I skal lave modellen på den udleverede træplade (60*40cm)
    • I har pap/papir/karton/lim/tape og den slags til rådighed 
    • De forskellige ting i jeres by skal have skilte, som forklarer hvad det er 
    • I har 60 minutter til at bygge jeres model

Herefter skal I lave en kort præsentation af jeres model og de tanker der ligger bag. 

FELTSTUDIER

I feltstudiet skal eleverne på opdagelse i deres model af en bilfri by. Dette gøres gennem en stilladsering som hjælper eleverne til kritisk tænkning og refleksion.

Første del består af en begrebsafklaring:

Grupperne får et dokument med følgende spørgsmål som de skal besvare og printe til deres analoge arbejdsvæg (se billede)

  1. Hvad er en by/hvad kendetegner en by?
  2. Hvad skal en by indeholde?
  3. Hvad betyder car-free/ bilfri for jer?
  4. Hvor er byer ofte placeret?

Når grupperne har besvaret spørgsmålene, samles der op i plenum. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at målet ikke er en fælles enighed omkring begrebsafklaringen i de forskellige grupper.

Anden del består af en opgave, hvor grupperne skal opstille en liste over alle de funktioner/ting vi bruger bilen til i dag. Der samles også op fælles på denne opgave.

Alt hvad grupperne har fundet frem til i feltstudiet printes ud og sættes på den analoge arbejdsvæg (se billede).

I den sidste del af feltstudiet skal grupperne bytte model og arbejdsvæg. Gruppen starter nu med at orientere sig på den andens gruppes arbejdsvæg ved at læse begrebsafklaring og bil-liste godt igennem. Herefter skal gruppen gå på opdagelse i den anden gruppes model og stille spørgsmål til den. Her bruges en særlig skabelon med forskellige spørgsmålstyper som hjælp for eleverne. Denne kan ses på Pdf 1 .

Når denne er udfyldt, samles grupperne og man udveksler de nedskrevne spørgsmål med hinanden. Det er ikke meningen at grupperne skal besvare de stillede spørgsmål.

Herefter går grupperne hver til sit og udfylder sidste kasse på bilaget. Her skal gruppen på baggrund af den feedback de har fået reflektere over egen model og besvare spørgsmålet ”Hvilke udfordringer/følgevirkninger ser I nu i jeres egen model”

DESIGNOPGAVE

Denne fase ligger i dette forløb i direkte forlængelse af feltstudiet. Eleverne starter med at diskutere hvilke udfordringer og følgevirkninger de kan se på deres model. Herefter starter to lærerstyrede post-it runder for grupperne.

Runde 1:

  • Hvert gruppemedlem skriver opfindelser på post-it som må være kommet til fra år 2022 til 2065 for at vi er endt med bilfrie byer i verden. Altså hvad har gjort at vi er kommet dertil – her kan tænkes på konkrete tekniske opfindelser, eller en mere generel ændret adfærd?

Eleverne skriver individuelt så mange de kan på 5 min. Herefter præsenterer de for hinanden.

Runde 2:

  • Hvert gruppemedlem skriver alle de problemer de kan se på deres model ift. at det er en bilfri by i 2065. De skal starte med at skrive ”Det er et problem at...” efterfuldt af en sætning

Igen præsenterer eleverne deres sedler for hinanden.

Nu starter gruppernes udvælgelse af det problem de vil løse.  Her skal grupperne naturligvis hjælpes undervejs med spørgsmål og perspektiver.

På tavlen skrives en skabelon til en designopgave som de skal udfylde og sætte på deres arbejdsvæg, når gruppen er enige. Skabelonen lyder: ”Vi vil designe en...........som løser problemet/udfordringen med at............i vores bilfri by i år 2065.”

IDÉGENERERING

Grupperne har nu stillet dem selv en designopgave som de skal forsøge at komme med en løsning på. Første skridt i dette arbejde er idégenering. Her bliver de først præsenteret for en række opstillede designkrav som skal tænkes ind:

  1. I skal bruge digitale teknologier til at fremstille jeres prototype. Det kan være: laserskærer, 3d-printer, forskellige programmerbare teknologier fx Micro:Bit.
  2. I skal kunne argumentere for, hvordan jeres opfindelse løser det problem I har bestemt at den skulle.
  3. I skal kunne redegøre for hvem designet er for, altså hvem har glæde af designet og hvem har ikke.

I denne fase af forløbet kan eleverne støtte på forskellige måder. I dette forløb var beskrevet to opgaver som skulle hjælpe grupperne.

  1. Lav en skitse.
  • I skal nu i gang med at lave skitser af jeres nye design:
    • start i gruppen med 5 minutters individuel skitsering
    • fortæl hinanden om jeres idéer
    • overvej hvilken idé I vil gå videre med og lav nye skitser

 

  1. Overvej materialer og teknologi
  • Lav endnu en tegning hvor I forholder jer til hvilke materialer der skal indgå i jeres design, hvordan designet virker, hvad I skal have programmeret osv.
  • Lav herefter en plan i gruppen for hvem der gør hvad.

Fabrikation:

Eleverne skal nu arbejde med at fabrikerer prototyper eller mockups som viser deres opfindelse.
Her er det vigtigt at de husker designkravene.

Det kan være svært for eleverne at komme helt i mål med det de gerne vil, afhængig af den tid der er til rådighed.  Her kan det være godt at snakke med eleverne om at en kombination af skitse og mockup kan være fin til at forklare opfindelsens intension og hvordan den i virkeligheden burde virke.

ARGUMENTATION

Hver gruppe laver en pitch på maks. 3 min. om deres produkt. I pitchen skal de komme ind på designudtrykket - hvorfor de valgte netop dette dyr, materialevalget - hvorfor de har valgt netop de materialer og hvorfor de har fravalgt andre.

REFLEKSION

I dette forløb foregår der refleksion løbende hos eleverne gennem alle faserne i forløbet. Særligt er evnen til refleksion vigtig under feltstudiet, hvor det at forholde sig til måden vi lever i dag er central, for at kunne forestille sig fremtiden.

AFRUNDING

Egne refleksioner over forløbet.

I dette forløb blev det afprøvet at starte med fabrikationsfasen. Oplevelsen af det var, at eleverne var meget motiveret for at bygge den første model. De var dog vanskeligt for dem at tænke kreativt og anderledes omkring fremtiden og i praksis var der ikke mange overraskende modeller i første fabrikation.

Herefter skulle eleverne være kritiske på egen model og reflektere over den. Her viste det sig meget vigtig med god støtte og hjælpespørgsmål fra lærerne. Her er det klart en balancegang ikke at stille for kritiske spørgsmål til dem, men i stedet stille undrende spørgsmål og hjælpe dem til at se nye perspektiver.

Ved at eleverne efterfølgende skulle stille dem selv en designopgave blev variationen i designs stor. Det stiller store krav til underviserne når opgaven er åben og her kunne man godt overveje at snævre opgaven ind. Man kunne fx have stillet som krav, at der skulle arbejdes med transport i den bilfri by eller affaldshåndtering.