Podcast og seksualundervisning

INDLEDNING

Forløbet skal give eleverne muligheden for at arbejde med genren podcast. De skal lære selv at producere, analysere og forholde sig kritisk til egne og andres podcasts. Emnet for dette forløb er seksualundervisning for unge.

Forløbet kan have forskellige varighed, alt efter, hvor meget man vil lægge i de enkelte faser.

Dette forløb strækker sig over en uge, ca. 25 lektioner af 45 minutters varighed. Det foregår sammen med 12 elever fra 7. til 9. klasse. Gennem hele forløbet bliver der vekslet mellem seksualundervisning og arbejdet med at producere en podcast. 

MÅL

• At eleverne kan fremme egen og andres trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder
• At eleverne kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv
• At eleverne har viden om rettigheder relateret til krop, køn, seksualitet og familie
• At eleverne kan vurdere, hvad der fremmer egen og andre unges seksuelle sundhed og trivsel
  At eleverne kan redegøre for, hvad der kendetegner genren podcast
• At eleverne kender til måder at bygge en podcast op på
• At eleverne kan argumentere for målgruppe og formål i deres egenproduceret podcasts
• At eleverne får kendskab til modeller, som kan bruges til at analysere en podcast
• At eleverne kan producere deres egen podcast – herunder vælge målgruppe, form og indhold
• At eleverne kan forholde sig kritisk til deres egne og kammeraternes podcast

Forløbet starter med en intro til ugens program og mål for forløbet, hvorefter der bliver lavet en fælles idégenerering på temaet, i dette tilfælde ”Seksualundervisning for unge”. Udgangspunktet er hvordan man før har undervist i seksualundervisning i folkeskolen, og et stort fokus på hvilke spørgsmål der optager eleverne og hvad de ønsker at vide mere om.   

UDFORDRING

Forløbet er delt op i 6 faser.

I første fase præsenteres eleverne for genren podcast. De lytter til nogle eksempler for derefter i fællesskab at analysere dem ud fra en model (Ind i dansk). Analysedelen kommer igen, når vi lytter til hinandens podcast, eller venter på at komme til at optage.

Efter at have introduceret genren, går vi over til at arbejde med spørgsmålene: Hvad er seksualundervisning? Hvorfor skal der undervises i seksualundervisning? Hvordan undervises der i det før og nu? Hvordan kunne I godt tænke jer, at der bliver undervist i seksualundervisning? Hvilke emner kunne I godt tænke jer at høre og fortælle om?

UNDERSØG

Anden fase tager udgangspunkt i filmen ”Danmark på film”: Uge sex, som handler om, hvordan man har formidlet seksualundervisning for unge gennem årene. Samt en spørgeundersøgelse blandt klassekammeraterne om hvad der optager dem og hvilke emner, de gerne ville høre mere om.

I denne fase gælder det om at researche til emnet og finde valid viden. Vi havde allieret os med vores lokale sundhedsplejerske, som de gerne måtte kontakte. Efter indsamling af viden om emnet, skal eleverne finde en form til formidling for de jævnaldrende kammerater.

FÅ IDÈER

I Tredje fase skal elever gennem enkelte øvelser prøve at optage og lytte til deres egne stemmer, bruge lydeffekter, baggrundslyde og lære programmet WeVideo, som de skal bruge til at redigere i.

Tredje fase går ud på at sætte sig ind i, hvad de gerne vil vide om seksualundervisning,

Med udgangspunkt i svarene fra vores spørge-undersøgelse og en fælles brainstorm på holdet, fordeler eleverne sig herefter i mindre grupper på ca. 3 personer, som gennem forskellige trin beslutter, hvilket emne, gruppen vil fordybe sig i.  

SKAB

Den fjerde fase. Når formen er fundet, skal der planlægges, skrives manuskript, findes lyde og personer, som vil lade sig interviewe eller stille spørgsmål, for til sidst at producere podcasten.

Undervejs valgte vi at holde ”redaktionsmøder” om morgenen, hvor grupperne lyttede til hinandens foreløbige produktioner i fællesskab. Det gjorde vi for at inspirere hinanden, men også for at øve det at give hinanden konstruktiv kritik.

I dette forløb valgte eleverne hovedsageligt at lave samtalepodcast, hvor de tog forskellige cases eller spørgsmål op og vendte dem i fællesskab. Derfor gjorde vi det til en bunden opgave for alle at lave en samtalepodcast, hvor der var en intro, 3 cases, outtro og skillers.

Et benspænd blev, at det skulle være en samtale, der havde en faglig dybde og være oplysende. De skulle bruge den viden, de havde samlet ind i deres undersøgelse, og der skulle være to forskellige holdninger og perspektiver på de cases, de diskuterede, samt et ekspertindslag til en case.

DEL

Femte fase gik i al sin enkelhed ud på at uploade sin podcast på den dertil oprettede kanal på skoletube.

TÆNK EFTER

Når dette var gjort, lyttede vi sammen til gruppernes podcast og gav dem kritik.

AFRUNDING

Der blev produceret nogle fine podcasts, hvor der blev debatteret og oplyst om respekten for et nej og en afvisning, at man ikke deler alt med alle, og at alle har et ansvar for at undgå sexsygdomme.

Det var en god investering, at vi i begyndelsen af forløbet bad eleverne optage et interview med hinanden. Det gjorde vi blandt andet, fordi de kom fra forskellige klasser og årgange, men vi ville også gerne have, at alle havde hørt deres egen stemme. En anden øvelse, som var givtig og som elever tog godt i mod, var et lytteskatteløb, hvor den ene havde indtalt og beskrevet en rute for den anden på sin mobil, som skulle lede hen til en skat.

Eleverne var meget motiveret i processen om, hvilke cases de skulle vælge, og hvordan de skulle bearbejdes, men det var svært at skulle være ”uenige” eller have forskellige perspektiver på en case. De ville helst have konsensus i gruppen.

De var generelt hurtige til at tage teknikken til sig. En gruppe fandt selv ud af at tilkoble en mobil og interviewe en person live i deres podcast, hvor en anden gruppe inviterede en ”fagperson” ind i deres studie.

Grupperne valgte meget hurtigt samtaleformen, hvilket gjorde, at deres produktioner blev meget ensartede. Det ville have givet en anden bredde, hvis vi havde afprøvet andre vinkler og podcastformater til at formidle seksualoplysning i, men vi formåede ikke at inspirere grupperne til at tage springet til at andet format, selvom vi prøvede med eksempler på ”redaktionsmøderne”. Det blev

klart udtrykt, at de helst ville være fælles om en samtale om et givent emne.

Alle produktionerne henvendte sig til deres jævnaldrende kammerater og i enkelte produktioner, blev den faktuelle viden nærmest presset ind, så det kom til at ødelægge den samtale, de havde.

Her kunne vi havde gjort mere for at introducere forskellige måder, hvorpå man kan flette noget faktuelt ind i en samtale eller lave små oplysende indslag undervejs i samtalen.

Det svære ved samtalerne var at skrive et manuskript, så samtalen lød og flød naturligt. Hvor meget skulle der skrives ned? Det krævede for nogle grupper en del forsøg, og hvert forsøg gjorde samtalen mindre intens, da det var jo blevet sagt før. Eleverne syntes, at det var svært at klippe i en fælles samtale, hvis det også skulle lyde naturligt.

Eleverne gik meget op i, hvilket udtryk deres podcast skulle have, så det at vælge intro, skillers og outtro kunne tage sin tid.

Der var brug for at lytte og analyse nogle podcasts undervejs, da der opstod en flaskehals ved lydmixeren. Her vil det være en fordel at bruge sit lokale Cfu og låne en ekstra.