Nyt spil til Gunner
23. oktober 2023Uro i balance
24. oktober 2023Beskrivelse
I dette undervisningsforløb undersøger eleverne udfordringerne ved forkert arbejds-/siddestilling i skolen. Eleverne skal bl.a. se på følgeskader for herefter at udvikle et add-on til deres skolebord, der kan afhjælpe disse udfordringer.
Løsningen skal indeholde elementer fra eller skabes ved hjælp af digitalt design. Dette kan f.eks. være Microbit, Lasercutter, 3D-printer mv.
Forløbsbeskrivelse
INDLEDNING
Danske skoleelever udvikler flere og flere problemer med ryg og nakke.I dette forløb skal eleverne udvikle “add-ons” til deres skoleborde, som kan afhjælpe disse problemer.
Disse add-ons skal designes eller virke vha. digitale værktøjer eller gadgets. Det kunne være alt fra 3D-printere, lasercutter til Microbits. Det er elevens produkt, der afgør dette.
Formålet er, at eleverne bliver opmærksomme på den reflekterende og undersøgende del af designprocessen. Arbejdet med dette er indlejret i et forløb, der bygger på elevernes egen hverdag, for på den måde at skabe en meningsskabende ramme for eleverne.
Forløbet er designet til en specialklasse med 11 kognitivt udfordrede elever. Det faglige fokus er på at hjælpe eleverne til at forstå og lære af at være frustrerede og turde give sig tid til at arbejde iterativt og reflekterende/udviklende.
Forløbet er betinget af en erfaring hos læreren i designprocessen og undervisning i denne.
Formålet med dette forløb er, at eleverne bliver opmærksomme på den reflekterende og undersøgende del af designprocessen.
Forløbet er lavet til en inklusionsklasse med elever på 7. til 10. klassetrin. I klassen er der 11 elever med forskellige diagnoser. Fælles for dem alle er, at de har store kognitive udfordringer, og derfor har mere end almindeligt svært ved at “forestille sig” eller “finde på” ting.
Forvent at forløbet tager 11 timer á 60 minutter.
DEL 1
FELTSTUDIER/IDÉGENERERING
Undersøg hvordan nakke og ryg virker, og hvad der er vigtigt for at holde dem ved lige. Her kan skolen sundhedsplejerske inddrages, klassen kan besøge steder som fx Hammel Neurocenter og selvfølgelig kan elever søge en masse information på nettet.
Denne del er gennemført som et læreroplæg med dialog med eleverne.
Nyttige links:
https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/ryggens-opbygning/
https://dinflexiblesundhed.dk/brystrygoevelser/oevelser-til-en-god-siddestilling/
Eleverne danner sig et overblik og vælger herefter, om de vil fokusere på ryg eller nakke.
Herefter går de i dybden med informationssøgning og udvider deres viden.
Nyttige links:
https://skoleborn.dk/elever-faar-ondt-i-kroppen/
https://nyheder.tv2.dk/2009-09-15-skolen-giver-boern-nakkesmerter
https://www.dr.dk/nyheder/indland/skoleborde-giver-elever-smerter
https://ugeskriftet.dk/videnskab/kroppen-med-i-skolen-et-skole-ryg-projekt
https://www.bt.dk/sundhed/dit-barns-ryg-oedelaegges-i-skolen
Herefter formulerer de en opgave, de vil løse. De laver skitser til fire ideer, og vælger den bedste. Herefter fremlægger alle elever deres bedste idé foran klassen, og modtager konstruktiv kritik.
Lærerrefleksioner
Ovenstående har fokus på at skabe en meningsskabende ramme for eleverne. De skal helst opnå en forståelse for, at dette vedrører dem personligt, og at det er vigtigt for dem at forholde sig til det.
Ved at inddrage artikler/videoer fra eksperter, så bliver det ikke læreren, der er afsender, og dermed meningsskaber af informationerne. Her vil der være god mulighed for at differentiere niveauet, så det passer til eleverne.
Første del kan med fordel gennemføres som et læreroplæg med vægt på dialog med eleverne. Her bør også være særligt fokus på at inkludere alle elever.
Under elevernes fremlæggelse af idéer, er det vigtigt, at man har en tydelig klasserumsledelse, så man opnår et trygt klasserum.
DEL2
IDÉGENERERING/FABRIKATION/ARGUMENTATION/RELEKSION
Eleverne begynder at designe deres løsninger på ovenstående problemer. Her er fokus på form, funktion, materiale og arbejdet med at designe en løsning.
Først laver eleverne en skitse og reflekterer over, om deres idé løser den opgave, de har givet sig selv.
Herefter laves arbejdstegninger hvor deres produkt beskrives og funktionalitet forklares.
Når dette er godkendt af læreren, begynder de at konstruere deres produkt.
Lærerrefleksioner
Her er fokus på elevernes refleksion, overblik og lyst til at konstruere.
Dette er et punkt, hvor eleverne har store udfordringer, og det anbefales at have en voksen vs. elev ratio på max. 1 til 4. Lav gerne grupper (en lærer i hver gruppe), og fordel grupperne i forskellige lokaler.
Man må forvente at skulle arbejde med frustrerede elever og være klar til at nedbryde elevernes visioner i mindre dele og stilladsere opgaven i meget detaljeret grad.
DEL 3
REFLEKSION/ARGUMENTASION
Galla!
Eleverne laver en udstilling af deres produkter og forklarer deres idéer og tanker bag. Der kan stilles spørgsmål fra andre elever og lærere, der udfordrer eleven og dennes refleksioner, både over processen og produktet.
Lærerrefleksioner
Her er det vigtigt, at man har en tydelig klasserumsledelse, så man sørger for at skabe et trygt og positivt miljø. Dette kan gøres ved en fælles snak på klassen, inden man starter på fremvisningerne. Gør det tydeligt, hvad man forventer af eleverne og sørg for at sætte en ramme alle kan være i. Her vil være et fagligt fokus på klasserumsledelse, pædagogisk vejledning og, ikke mindst, at lære eleverne at fejre deres succeser.
AFRUNDING
Efter at have gennemført forløbet står det tydeligt, at eleverne har meget svært ved at forestille sig ting, der ikke allerede er der. De løser i stedet opgaven ved at kopiere det, læreren har sagt, eller det de har set fra andre elever.
Selv om jeg har gjort det meget tydeligt, at der ikke findes forkerte løsninger, prøver eleverne altid at “gøre det rigtige” og dermed løse opgaven, så de ved at de får et produkt der virker. Dette satte en tvivl i mig: Er den iterative tilgang til design egnet til elever med kognitive udfordringer?
Jeg har ikke tænkt mig frem til et endegyldigt svar herpå, men jeg overvejer stadig, hvordan man kan rammesætte en designopgave, så denne gruppe elever føler, at de kan lykkes i den.
Der er helt klart en elevbaseret erfaring i, at man skal løse en skoleopgave, så den er rigtig. Dette er eleverne blevet lært igennem hele deres skolegang. Netop dette udfordrer denne tilgang, hvor man undersøger og erfarer, retter til og gentager, indtil man opnår et ønsket resultat (hvis tiden er til det). Dette indebærer, at eleverne opfatter, at de ikke lykkes i den stillede opgave, da der ofte ikke er tid nok, og de derfor sjældent får tid til at opnå den iterative arbejdstilgang til designløsningen.
Mit næste projekt vil være at udvikle elevernes færdigheder inden for digital fabrikation. De finder stor glæde ved at fremstille ting, der er fysiske, og derved håber jeg at kunne inspirere og virkeliggøre en læring hos eleverne, der kan hjælpe dem til, fremadrettet, at have den digitale fabrikation som et muligt problemløsningsværktøj med i deres værktøjskasse.