Makey Makey controller til eget programmeret spil

Podcast, Historiebrug og Vikinger
25. september 2023
Rumlige figurer i matematik
25. september 2023
Podcast, Historiebrug og Vikinger
25. september 2023
Rumlige figurer i matematik
25. september 2023

7.-8.-9. klasse


Fag

Emneuge emne: Science

Faglige emner

Kredsløb og programmering

Teknologier

Makey Makey, Scratch

Af Ole Kæhler




Beskrivelse

I dette forløb skal eleverne lave deres egne spil og controllere ved hjælp af Makey Makey og Scratch/CodingLab.

Forløbsbeskrivelse

INDLEDNING

Spil på computeren kan tit være en distrahering for nogle elever i den almene undervisning, da det kan virke mere interessant, end det der bliver undervist i.

I dette forløb får de mulighed for at producere deres eget spil ved hjælp af MakeyMakey og Scratch/Codinglab, hvor de kommer til at lære om både kredsløbsopbygning og blokprogrammering.

Håbet er, at det, at de skal producere deres eget spil, kan skabe motivation for at lære nye teknologier at kende.

Forløbet er bygget op med inspiration efter designprocesmodellen, hvor eleverne vil arbejde med de 6 trin: Designopgaven, feltstudier, idégenerering, fabrikation, argumentation, og refleksion.

Forløbet har været henvendt til elever i udskolingsklassen, et blandet hold med elever fra henholdsvis 7., 8. og 9. klasse som et emneugeforløb. Det er løbet over, hvad der svarer til 4-5 dobbeltlektioner.

Mål med forløbet

  • At eleverne kan designe og konstruere et artefakt med digitale teknologier
  • Eleven kan beskrive, tilrette og konstruere programmer i blokbaseret programmeringssprog samt foretage systematisk afprøvning og fejlretning af egne og andres programmer
  • Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser med simple elektriske kredsløb

FORLØBSBESKRIVELSE

Eleverne bliver inddelt i grupper á 2.

Hver gruppe skal have disse ting til rådighed i forløbet:

  • Et Makey Makey sæt
  • Computer med internetadgang

Materialer til fællesbrug:

  • Pap
  • Papir til skitser
  • Metaller
  • Sølvpapir
  • Forskellige typer af metaltråd
  • Kobbertape
  • Sakse
  • Hobbykniv
  • Tape
  • Lim

 

DESIGNOPGAVE

Eleverne skal designe deres eget spil ved programmering i Scratch/Codinglab og lave en tilhørende controller med MakeyMakey og andre materialer.

 

FELTSTUDIER

Eleverne fik en intro til, hvordan MakeyMakey virker. Først ved at se en introfilm til MakeyMakey og derefter ved at lave en styring til en klaverapp. Begge dele findes på MakeyMakey’s hjemmeside.

Derefter fik eleverne lov til at undersøge, hvordan man kunne lave en controller til et y8-spil eller lignende. De prøvede også andre spil, de selv havde på deres computere, som fx Fortnite, Hitman osv. Controllerne laves ved at danne små simple kredsløb med de forskellige ledende materialer, der er stillet til rådighed. 

Efter eleverne har undersøgt, hvordan MakeyMakey virker, begynder de at arbejde i Scratch. De fleste havde arbejdet med det før, så de kendte godt til programmet og til blokprogrammering. De skulle undersøge, hvad der kunne lade sig gøre i programmet ved f.eks. at undersøge hjemmesider, hvor andre viser spil de har programmeret i Scratch. De kunne også tilegne sig viden via forskellige film på Youtube om programmering i Scratch. 

 

IDÉGENERERING

Hvilke spil de kan lave og hvordanskal styringen til spillet designes?

Eleverne skal i idégenereringsfasen tale om, hvordan deres spilmaskiner eller spil skal styres, ved hjælp af det, de allerede havde afprøvet i undersøgelsesfasen med deres MakeyMakey. De skal også i gruppen tale om, hvordan de kan konstruere en controller til det spil, de designer. Idéerne skitseres på papir, før de går i gang med selve fabrikationen.

 

FABRIKATION

I denne fase skal eleverne programmere spillet i Scratch/Codinglab. De må gerne bruge guides fra Youtube eller lignende til at få flere idéer til selve programmeringen eller løsninger på det, der udfordrer dem.

Selve fabrikationsdelen er den del, der tager længst tid. Særligt programmeringen, da de her skal kunne oversætte deres idé til blokprogrammeringssprog.

Selve styringssystemet skal konstrueres med MakeyMakey. Eleverne kan anvende de fælles materialer, som fx pap, flamingo, aluminiumspapir osv. til at producere en prototype til deres styring til spillet.

Man kan med fordel lade eleverne fordele arbejdet i gruppen, så nogle tager sig af konstruktionen af controlleren og andre tager sig af programmeringen. På den måde undgås, at nogle elever bliver passive, og ikke får hænderne i selve fabrikationen.

 

ARGUMENTATION

Der er rig mulighed for at eleverne undervejs i forløbet deler erfaringer med de andre grupper og argumenterer for til- og fravalg på deres produkter.

Det er også en god idé at holde nogle pauser undervejs i fabrikationen, hvor man går rundt med eleverne til de forskellige grupper, så de kan forklare, hvorfor de har gjort, som de har gjort.

 

REFLEKSION

Til sidst i forløbet får eleverne mulighed for at prøve hinandens produkter, få feedback på dem og diskutere, hvad der kunne gøres anderledes for at gøre produkterne bedre. 

 

AFRUNDING

Målet med at få lavet spil og styring til spillet blev opnået hos stort set alle grupper. Der var småting hos nogle af grupperne, som ikke fungerede. Mindre fejl, som de nemt kunne have rettet, hvis de havde haft mere tid. Men alle havde et produkt, der mere eller mindre kunne afprøves.

Det var meget tydeligt, at eleverne var meget engagerede i at lave deres spil, og meget opsatte på at kunne blive færdige med det. Jeg oplevede en høj motivation hos eleverne og flere udtrykte, at de synes, det var sjovt og spændende. Jeg kunne derfor også se, at det var meget vigtigt, at de fik tid nok til at udføre alle de idéer, de havde.

Eleverne har gennem forløbet fået et indgående kendskab til, hvordan simple kredsløb fungerer, men også en introduktion til, hvordan man programmerer.

Det sværeste for eleverne var at få deres spil programmeret ordentligt, og det vil være en fordel at give dem tid til at få flere og dybere erfaringer med blokprogrammering.

De fleste af mine elever havde stiftet bekendtskab med Scratch før, så hvis man har elever, der ikke har den store erfaring med det, skal man muligvis sætte mere tid af. Man kan fx sætte mere tid af til at undersøge, hvordan blokprogrammering i Scratch virker eller eventuelt have gennemgået et forløb med det forud forinden.

Man kunne arbejde videre med forløbet ved at lade eleverne videreudvikle på prototypen af deres styring til spillet. Det kunne fx være ved at arbejde med 3D-print eller laserskæring til deres controllere til spillet. På den måde kunne man også få flere teknologier i spil.