Design robot med LEGO

3D tegning af elementer, der skal printes på en 3D printer og samles til en mobilholder
Superbruger-forløb: Design en mobilholder
23. august 2021
Screendump af iphonetelefon. Kornmarker og ikoner til sociale medier.
Digitale fodspor – sikkerhed på nettet
24. august 2021
3D tegning af elementer, der skal printes på en 3D printer og samles til en mobilholder
Superbruger-forløb: Design en mobilholder
23. august 2021
Screendump af iphonetelefon. Kornmarker og ikoner til sociale medier.
Digitale fodspor – sikkerhed på nettet
24. august 2021

Fra 2. klasse og ældre


Fag

Natur/teknologi, Understøttende undervisning, Teknologiforståelse

Faglige emner

Robot, Designproces, Motor og bevægelse, begynder blokkodning, LEGO

Teknologier

LEGO WeDo

Af Lise Buhl Sørensen




Beskrivelse

Designprocesmodellen introduceres i et forløb, der med anvendelse af LEGO motor har fokus på til at kunne skabe bevægelse, der kan flytte en genstand samt arbejde med begyndende blokkodning.

Forløbsbeskrivelse

INDLEDNING

Dette forløb er lavet til slutningen af 2. klasse. Eleverne har ikke tidligere arbejdet med designprocesmodellen eller blokkodning, og dermed heller ikke LEGO WeDo. Programmet til LEGO WeDo fås som app, så der kan arbejdes på iPad, Chromebook, Mac og PC.

Forløbet kan med fordel laves med ældre elever, da de kan have bedre bygge-færdigheder, og der kan bruges mere tid på designprocessen.

Målet med forløbet:

  • at eleverne får forståelse for en lineærmotors funktion
  • at eleverne kan lave en simpel blokkodning og ændre den i forhold til udfordringer
  • at eleverne får kendskab til designprocesmodellen i kreativ proces.

Eleverne har arbejdet sammen to og to, hvor der også har været fokus på samarbejdet. Makkerparret havde en kasse LEGO WeDo til rådighed. I klassen var også en kasse med blandede LEGO klodser.

Forløbet er planlagt til 4 x 2 lektioner. Forløbet blev forlænget med 1 lektion, fordi eleverne i 2. klasse elever ikke altid får trykket LEGO godt nok sammen eller stabiliseret deres byg, så det faldt nemt fra hinanden. Derfor blev oprydning og refleksion gennemført i en efterfølgende lektion.

Som bonus var dansk LEGO Master lige startet på TV, så nogle af børnene havde et øget fokus på LEGO.

Opstart:

I dette forløb valgte jeg, at inden eleverne fik designopgaven, at de skulle de bygge “Milo” ud fra den byggevejledning der er på LEGO’s hjemmeside. Her er der også guide til, hvordan de skal kode robotten. Samtidig fik alle downloadet software til deres profil på Chromebooksene.

Eleverne fik en forforståelse for, hvordan en robot fungerer og kodningen dertil. Dette kan også gøres som en del af feltstudiet. Det passer fint med en dobbeltlektion, hvor nogle også kan nå at undersøge, hvilke andre kodningsfunktioner der er, samt at de får skilt det hele ad igen og lagt rigtigt på plads i kassen.

DESIGNOPGAVE (Fælles på klassen)

Rundt om i verden er der mange forskellige robotter, der kan hjælpe os mennesker med at flytte ting. Det kan være tunge ting eller gentagne bevægelser, som kan være hårde eller vanskelige for os mennesker at gennemføre eller holde til.

Jeg har en mystisk genstand, der skal flyttes fra det ene punkt til det andet (2 meter), uden at der er nogle mennesker, der rører den. Hvordan kan I skabe en robot, der kan udføre denne handling for mig?

Som bonus var dansk LEGO Master lige startet på TV, så nogle af børnene havde et øget fokus på LEGO.

Jeg har valgt at holde genstanden hemmelig i den første del for at give det som et benspænd, således at eleverne ikke lagde sig fast på en bestemt form. Dermed var de mere åbne for, at robotten kunne have forskellige former.

FELTSTUDIER  (Fælles på klassen)

  • Hvordan ser robotter ud, som er skabt til at flytte ting?
  • Skal en robot ligne et menneske?
  • Hvordan flytter robotterne tingene? Gør de det på samme måde.
  • Har det en betydning hvad det er, de skal flytte?

Jeg havde udvalgt forskellige billeder fra internettet af robotter, der kan flytte ting. Jeg havde bevidst valgt ikke at vise billeder af LEGOrobotter, for at undgå, at eleverne låste sig fast på en bestemt form.

  • Da I byggede “Milo” - hvad skulle der til, for at den kunne bevæge sig?
  • Milo kan ikke flytte noget, uden at vi ændrer på den. Hvad kan vi bygge på robotten, for at den flytter ting?

Vi havde brainstorm over muligheder: plov, vogn, kæde, platform, arme.

IDÉGENERERING (I makkerpar)

Eleverne skal sammen finde frem til, hvordan deres robot skal flytte den mystiske genstand.

De skal fortælle en kort “historie” om hvilken funktion, deres robot kan have i virkeligheden.

Først derefter får de en LEGO kasse udleveret, så de kan prøve at bygge deres robot.

Det er vigtigt, at de ikke har adgang til en computer/iPad, for der er nogle elever, der vil finde en byggevejledning og bygge deres robot ud fra den og derefter tilføje noget for at kunne flytte genstanden.

Der var flere, der oplevede, at deres model gik fra hinanden.

I sidste del af de 2 lektioner havde vi i en fælles afslutning på klassen dialoger om, hvilke udfordringer vi oplevede. Eleverne kom med gode råd til hinanden om, hvad der kunne gøres anderledes.

FABRIKATION (Makkerpar og lille gruppe)

Opstart på 3. undervisningsgang: Efter udlevering af kasser og robotter skal eleverne fremvise deres robot til et andet makkerpar. Her skal de argumentere for:

  • Hvordan kan vores robot flytte den mystiske genstand?
  • Hvilke klodser og hjul har vi valgt? Hvorfor?

Som Feedbackmodel blev der brugt ’Burgermodellen’ (god - forbedring - god).

Derefter arbejdede eleverne videre med deres robot. Efter ca. 30 min fik de at vide, hvad den mystiske genstand var. Det var en blok, som var sat sammen af 6 stik 2x4 Duplo klodser. Herefter fik eleverne mulighed for at få en computer, så de kunne begynde at lave en kode.

ARGUMENTATION

På fjerde undervisningsgang i forløbet startede vi med at makkerparrene i små grupper skulle fortælle, hvad deres plan var for denne gang, hvad de manglede og om de havde nogle udfordringer.

Eleverne skulle lige lære, at når nogen kom og spurgte ind til, hvordan de havde fået deres robot til at gøre noget bestemt, så var det ikke fordi, de andre ville snyde, men fordi de jo havde lavet noget godt, som andre gerne ville lære. Derefter var de rigtig gode til at gå rundt mellem hinanden og spørge ind til koderne.

Da der ca. var 45 min tilbage skulle makkerparrene vise en ny gruppe deres robot og dens kodning. Her fortalte de om deres overvejelser og valg. Der blev taget billeder af hver gruppe med deres robot samt optaget en video, som blev sendt til forældrene.

REFLEKSION  (Klassen)

Når gruppen har lavet deres pitch, svarer de på spørgsmål fra “publikum” og svarer på følgende: Hvis I skulle lave den samme opgave igen, hvad ville I så gøre anderledes? Hvordan kunne de forbedre deres produkt?

AFRUNDING

Forløbet blev afsluttet med fælles snak på klassen om følgende:

  • Hvad har vi lært?
  • Hvilke udfordringer var der undervejs?
  • Hvad vil vi gøre anderledes en anden gang?
  • Hvorfor kan robotten kun køre frem og tilbage?
  • Hvad skal der til, for at den kan dreje? (Da eleverne erfarede, at der skulle to motorer til for at robotten kan dreje, var de klar til at køre forløbet forfra med to motorer)