Digitale fodspor – sikkerhed på nettet

lille bil i lego med søde øjne på
Design robot med LEGO
24. august 2021
Collage med 3D møbler designet i 3D program
Det perfekte skolemøbel
25. august 2021
lille bil i lego med søde øjne på
Design robot med LEGO
24. august 2021
Collage med 3D møbler designet i 3D program
Det perfekte skolemøbel
25. august 2021

Mellemtrin/udskoling på en specialskole


Fag

Teknologiforståelse, Samfundsfag, Medier, Matematik

Faglige emner

Digital teknologi, It og medier.

Teknologier

Computer

Af Aage Baun




Beskrivelse

Hvad ved de sociale medier om os? Hvilke digitale fodspor sætter vi? Hvordan kan vi passe på os selv, når vi bruger sociale medier? Dette forløbet er lavet til elever på en specialskole. Designprocessen ikke fulgt slavisk.

Forløbsbeskrivelse

INDLEDNING

Når du opretter en profil på et af de sociale medier, giver du samtidig lov til, at mediet bruger dine oplysninger og billeder.

Målet med dette forløb er, at eleverne bliver bevidste om, hvilke rettigheder, de giver til de sociale medier og give eleverne en idé om, hvilke digitale fodspor, de sætter, når de bruger sociale medier og søgetjenester.

Med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og brug af sociale medier ønskes samtaler om de mange muligheder, der er for kontakt, information og kommunikation på de forskellige platforme. Samtaler om de risici, der også er ved at færdes på internettet.

DESIGNOPGAVE

Med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og brug af sociale medier ønskes samtaler om de mange muligheder, der er for kontakt, information og kommunikation på de forskellige sociale medieplatforme.

FELTSTUDIER

Som optakt til forløbet ser vi sammen filmen fra Ultra/skole ”Hvor meget ved de sociale medier om dig?

Samtale på klassen

  • Var der noget, der overraskede jer?
  • Hvad tænker I om, at de sociale medier ved så meget om jer?
  • Er det ok eller bekymrende?

Herefter ser vi kort klip fra Fakta link, ”Hvad er digitale fodspor

Samtale på klassen

  • Læser I brugervejledningen, når I downloader en ny app?

Vi kigger på Digitaliseringsstyrelsens gode råd til sikker færdsel på nettet og brug af sociale medier.

Samtale på klassen

  • Hvad kan man selv gøre for at undgå misbrug af oplysninger og billeder?

Eleverne laver efterfølgende et spørgeskema for at forsøge at belyse:

  • Hvilke sociale medier der bruges
  • Hvor mange der klikker ja til ”Accepter betingelser” uden at læse betingelserne
  • Om det bekymrer folk, eller
  • Om holdningen er, at det ikke er et problem for folk, at de sociale medier ligger inde med viden om dem

Spørgeskemaet deles ud på skolen, og data fra undersøgelsen efterbehandles i matematik. Der konstrueres cirkeldiagrammer e.l. for at skabe et overblik over datamaterialet.

 

IDÉGENERERING og FABRIKATION

Derefter laves en lille folder/ark med info om hvilke sociale medier, der er de mest anvendte, og hvordan man sikrer sig bedst muligt mod ubehagelige overraskelser.

ARGUMENTATION OG REFLEKSION

Eleverne reflekterer i fællesskab over forløbet:

  • Hvad lærte I om jeres kammeraters brug af apps?
  • Har de brug for hjælp/oplysning?
  • Kan I gøre en forskel her?