FabLab@SCHOOLdk er på vej til Holland

Mænd ved bord fuld af elektronik og bærbarer
Fotos fra FabLearnDK 2019
7. maj 2019
”blank”
22 mio. kr. til at øge folkeskoleelevers forståelse af teknologi
4. november 2019

FabLab@SCHOOLdks årlige studietur går i uge 44 til Arnhem, Holland. Her har vi sammen med HAN University lagt et ambitiøst og spændende program for vores 63 danske og 120 hollandske deltagere, som alle arbejder med FabLabs og Makerspaces i undervisningen.

Tirsdag skal vi besøge 8 forskellige FabLabs/Makerspaces i Amsterdam, Rotterdam, Eindhoven, Tilburg, Haag og Zutphen. Her sætter vi sammen med vores hollandske værter fokus på læringsmiljøer og læringstilgange.

Onsdag får vi besøg af Paulo Blikstein, når vi til FabLearn Dialogues NL-DK samler over 200 fagfæller til en dag med gensidig inspiration og samskabelse på HAN University. Dagen byder bl.a. på 10 danske og 10 hollandske workshops, som skal lægge op til faglige dialoger om FabLab-initiativer i forhold til disse temaer: Fagbeskrivelse, kompetenceudvikling af lærere, forskning, biblioteker og samfundsinitiativer, Fablabs som en hub, ledelse og strategi.

Torsdag pumper vi cyklerne og tager på besøg på skoler, museer, projekter, kunstværksteder og ungdomsuddannelser i Arnhem og omegn. Fredag vender vi tilbage - med masser af inspiration til hvordan vi skal udvikle og forankre vores indsatser i forhold til teknologiforståelse, praksisfaglighed og 21. århundredes dannelse.

Du kan læse mere om:
FabLab@SCHOOLdk Studietur 2019 her: https://fablabholland2019.blogspot.com/ og FabLearn Dialogues NL-DK her: https://makercosmos.org/fablearn-dialogues/