Infrastruktur

INDLEDNING

Mål med forløbet

Målet med forløbet er, at eleverne gennemgår designprocesserne med vægt på, at eleverne selv skal udpege, hvilke problematikker, de oplever ved skolen samt et fokus på en realistisk løsningsmulighed i forhold til den valgte problematik.

Åbning af designopgaven

Designopgaven åbnes op ved at se nærmere på FN´s Verdensmål 9 “Industri, innovation og infrastruktur" og hvilken betydning infrastruktur har for land og by globalt set. Herefter er der fokus på problematikker og udviklingspotentialer med infrastrukturen i lokalsamfundet og nærområdet.

Inspiration til udvikling af forløbet

Forløbet er gennemført i en 6. klasse bosiddende i Vejle. Der var 3 virkelighedsnære problematikker, der inspirerede til udvikling af forløbet:

1. De trafikale problemer i Vejle by, når Vejlefjordbroen ikke kan håndtere trafikken
2. Det kommende stykke motorvej, der er i planlægningsfasen øst eller vest for Billund og de mange interessenter i det projekt
3. Trafikale problemer ved skolen om morgenen.

Hvem?

Forløbet kan gennemføres med elever fra 6. og op efter.

Tidsramme

Forløbet er tænkt gennemført på ca. 10 timer, men kan forlænges, hvis der ønskes mere fordybelse i en af faserne eller hvis eleverne ikke har arbejdet med Microbit Tinker Kit (lys og sensor) inden.

Læringsmiljø

Forløbet kan gennemføres i ethvert lokale hvor der kan anvendes computere, limpistoler og hobbyknive.

DESIGNOPGAVE

Åbning og indflyvning til designopgaven

Der laves en indflyvning til problemstillingen ved at se på globale problematikker og løsninger via powerpoint med billeder, videoklip og verdenskort. Herefter følger Københavns, Billunds og Vejles problematikker og kommunalpolitikere´s ideer til løsninger på byens fremtidige infrastruktur. Der kan også vælges at arbejde mere i dybden med konsekvenser for at lægge motorvej- med de interessenter, der er i forbindelse med det.

Designopgave

“Jeg ser et problem med fremtidens infrastruktur ved Kirkebakkeskolen”

FELTSTUDIER

I feltstudiet skal eleverne undersøge, om min antagelse er rigtig ved hjælp af forskellige perspektiver på, hvad de ser som værende problematiske for infrastrukturen ved skolen. I den udarbejdede lærerguide er der ideer til hjælpespørgsmål til feltstudiet og andet, der kan belyse problematikkerne. Det gøres i gruppearbejde. Herefter fremlægger de, hvad netop de har undersøgt og er kommet frem til.

IDÉGENERERING

Eleverne skal idégenerere på løsningsmuligheder med følgende rammer og benspænd:

Der anvendes pap, tape, saks, blyant, computer, Microbit, Microbit ekstensions i idégenereringen. Der skal være en Microbit programmeret i deres løsning.

Strukturerne i idégeneringen er individuel brainstorm med visualiseringskort, mødet på midten, cafebesøg og beslutning af hvilken løsning, de vil gå videre med. Inden pitch af idé er der i lærerguiden nogle stilladserede spørgsmål, som guider eleverne til den bedst mulige pitch. Herefter pitcher de deres endelige idé gruppevis for klassen

FABRIKATION

Der tegnes en endelig skitse, så gruppen er enig om, hvad der skal arbejdes med, og hvordan Microbit'en skal programmeres for at have en intention og funktion i modellen. Her hjælper det eleverne, hvis der er delt et link til en programkode med Tinker Kit tilføjelser til Microbit.

ARGUMENTATION

Eleverne skal inden argumentationen reflektere over nogle spørgsmål, så de guides til en god argumentation for deres løsning. Herefter pitcher de deres model med det digitale artefakt, hvor Microbit'en har en indlejret intention med en løsningsmulighed på problematikkerne i infrastrukturen.

REFLEKSION

Som i argumentationen guides eleverne til en reflekterende fase med spørgsmål, som leder deres tanker ind på deres egen designproces. Som afslutning på projektet fremlægges refleksionerne på klasseniveau.

AFRUNDING

Et spændende forløb, der både griber ind i et svært tilgængeligt verdensmål samt udvider elevernes viden ang. infrastruktur på mange planer. Den længerevarende indflyvning (det tog 2 lektioner) kan undværes, men gav eleverne en virkelighedsnær problemstilling og (senere i designprocessen) realistiske bud på løsninger og ikke bare idégenerering på fremtidige robotter, der skal guide trafikken.

Eleverne viste meget spændende, forskelligartede problemfelter under feltstudiet ved at problemstillingen var åben. Problemfelter, som jeg ikke havde tænkt over. Jeg havde fået lavet store kort over lokalområdet, hvilket var nyttigt for eleverne for at kunne undersøge mulighederne/begrænsningerne for andre tilkørselsveje i det omliggende villaområde

Refleksionsfasen var svær for eleverne, da de ikke var vant til at arbejde med refleksion over egen arbejdsproces og perspektivere det lærte til andre fag/emner. Men spørgsmålene guidede dem i processen.

Jeg brugte i alt 8 lektioner på projektet, men kunne sagtens have haft et fagligt loop om programmering og brugen af Tinker Kit inden, have øvet eleverne i at reflektere endnu mere/bedre i deres refleksionsfase eller have brugt mere tid på ASTRAS undervisningsforløb.