Ny tværkommunal pioneruddannelse er skudt i gang

”blank”
Uddannelse i teknologi er på vej til lærere i Middelfart
4. februar 2020
Magnus Lund med sin Lego Spike løsningsmaskine
Magnus skaber løsninger med teknologi
21. maj 2021
”blank”
Uddannelse i teknologi er på vej til lærere i Middelfart
4. februar 2020
Magnus Lund med sin Lego Spike løsningsmaskine
Magnus skaber løsninger med teknologi
21. maj 2021

Så kom vi endelig i gang...

FabLab@SCHOOLdk har gennem lang tid arbejdet for at kunne udbyde en fælles tværkommunal pioneruddannelse i vores partnerskab og nu er det endelig en realitet.

Efter et forår med modning og detailplanlægning på tværs af fire kommuner er det lykkedes os at skabe en ny toårig pioneruddannelse.

Det er derfor en stor glæde, at de centrale FabLabs i Kolding, Middelfart, Silkeborg og Vejle i denne uge siger velkommen til 56 deltagere på FabLab@SCHOOLdks nye tværkommunale uddannelsesindsats ‘Teknologiforståelse gennem design og fabrikation’.

Uddannelsen foregår både i de centrale FabLabs og i deltagernes praksis på egen skole.

I FabLab’et er de i sidemandsoplæring på små hold sammen med undervisere med stærke tekniske og didaktiske kompetencer.

Her skal de lære at betjene digitale teknologier og tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor elever udvikler teknologiforståelse, praksisfaglige færdigheder og 21. århundredes kompetencer.

Klar og parat til uddannelsesstart i FabLab Middelfart

Middelfart opstart 2020

Opsætning af computere i FabLab Kolding

Kolding Opstart 2020
De små hold med kun 4-6 deltagere pr. dag gør det muligt at følge den enkeltes læreproces tæt og tilbyde individuel sparring, men de giver også god plads til tætte dialoger, samarbejde og fælles refleksioner over udvikling og læring.

Undervejs vil deltagerne få mulighed for at arbejde sammen med deltagere fra andre hold på tværs af kommunerne.

På trods af hedebølge har energien og humøret har været højt på de første uddannelsesdage, hvor deltagerne med stor entusiasme har kastet sig ud i de første faglige udfordringer.

Alle deltagerne får ved uddannelsesstart udleveret en 3D printer i samlesæt og en af de første opgaver er derfor, at få den samlet og kalibreret.

Herefter skal den anvendes i uddannelsen og i undervisningsforløb sammen med elever på egen skole.

Udover de 56 pionerer indgår i år også 42 ledere.

De deltager i dele af indsatsen med det formål at tilegne sig viden på feltet, sætte retning for indsatsen på de lokale skoler og støtte pionererne i at udvikle teknologiforståelse med elever og kolleger i folkeskolen.

Fokuseret samarbejde i FabLab Silkeborg

Silkeborg Opstart 2020

Opstart på samling af 3D printere i FabLab Vejle

Vejle Opstart 2020 4

Pioneruddannelsen ‘Teknologiforståelse gennem design og fabrikation’ er udviklet på baggrund af kommunepartnerskabet FabLab@SCHOOLdks erfaringer fra et forskningssamarbejde med Aarhus Universitet 2014-2017 og lokal praksisudvikling 2014-2020. Indsatsen er støttet med midler fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Uddannelsen udbydes til lærere, pædagoger og skoleledere i Kolding, Middelfart, Silkeborg og Vejle Kommune med uddannelsesstart i august 2020, 2021 og 2022. Uddannelsesforløbet gennemføres af lokale kommunale projektledere og FabLab-undervisere. Ved at samarbejde med kolleger på tværs af kommunegrænser i et synkront afviklet forløb, kan de trække på hinandens kompetencer og fælles ressourcer. På uddannelsens første år udvikler deltagerne først og fremmest egne kompetencer. Der arbejdes med forskellige teknologier til digital fabrikation som f.eks.: 3D printer, folieskærer, laserskærer og cnc fræser. De lærer både at anvende og konstruere teknologier, og at bruge designprocesmodellen som didaktisk ramme for udvikling af løsninger på designudfordringer. Efterhånden som deltagerne får erfaringer med at anvende og konstruere teknologier gennemføres mindre faglige loops i deres egen undervisningspraksis. Et fagligt loop er en opgave, som øver en afgrænset faglighed eller færdighed. Senere udvikles større og mere sammenhængende undervisningsforløb, hvor elever udvikler teknologiforståelse gennem design og fabrikation. Her anvendes eleverne designprocesmodellen som struktur i deres problemløsning. På uddannelsens andet år anvender deltagerne deres nye kompetencer sammen med kolleger på egen skole, når de sammen udvikler, gennemfører og evaluerer undervisningsforløb, hvor elever udvikler teknologiforståelse, praksisfaglige færdigheder og det 21. århundredes kompetencer. Gennem hele uddannelsen reflekteres over, hvordan faglige loops og undervisningsforløb støtter elevernes udvikling og læring. Teknologiforståelse henviser til det faglige indhold i forsøgsfaget af samme navn. Her arbejdes med udvikling af kompetencer i forhold til områderne Computationel tankegang, Teknologisk handleevne, Digital design og designprocesser samt Digital Myndiggørelse. De praksisfaglige færdigheder handler bl.a. om at kunne være opfindsom og kreativ, og at kunne omsætte metoder og teorier fra flere af folkeskolens fag til konkrete produkter. Det forstås således ikke en modsætning til fagenes boglige indhold, men som en naturlig omsætning af det faglige indhold. Det 21. århundrede kompetencer indeholder elementer fra både teknologiforståelse og praksisfaglighed, men relaterer sig mere generelt til at være kompetent i forhold til problemløsning, kommunikation og samarbejde, kreativitet og innovation, kritisk tænkning, digital mestring og digitalt medborgerskab.
Husmodel
model over uddannelsmål