Skilte til skolen

INDLEDNING

• Hvad handler forløbet om?
  • Det handler om at designe og producere nye skilte til skolen, fx oversigter over klasselokaler, vejvisere for forældre, vareindleveringsforklaringer mv.
• Hvilke fag og klassetrin retter det sig mod?
  • Det er tænkt som et projekt for udskolingen, og kunne køres i valgfaget håndværk og design, men jeg har kørt det i linjefaget 'Future Innovators'.
    
    
• Hvorfor er forløbet relevant?
  • Ledelsen havde skrevet ud, om der var nogen, der havde forslag og idéer til at forbedre skiltene på skolen, fordi især forældre nogle gange havde svært ved at finde rundt på skolen.
  • Designprocessen giver eleverne mange muligheder for at gå i forskellige retninger, blandt andet omkring materialevalg og design, da et relevant skilt kan have mange forskellige udtryk.
  • Det overordnede mål for forløbet er at give eleverne kendskab til et længere designforløb med mange iterationer af deres idéer og samarbejde med ledelsen (kunden). Derigennem styrke deres teknologiske kompetencer indenfor digital design og designprocesser.
    
    
• Hvordan er forløbet opbygget?
  • Det er opbygget som et 3-delt forløb.
  • Den første del er et designforløb og produktion af prototyper/mockups
  • Den anden del har fokus på at eleverne sælger deres idéer til ledelsen, som forhåbentligt udvælger nogle, der skal produceres og bruges på skolen.
  • Den tredje del handler om at producere et endeligt produkt og kvalitetskontrol.
    
    
• Hvor lang tid varer forløbet?
  • Den første del af forløbet er planlagt til cirka 6 lektioner
  • Den anden del af forløbet er planlagt til cirka 2 lektioner
  • Den tredje del af forløbet er planlagt til cirka 6 lektioner

Reelt endte det med at vare meget længere tid på grund af diverse afbrydelser og vurderinger af, hvilke materialer vi vil bruge til de endelige produkter.

FØRSTE OMGANG AF DESIGNPROCESSEN

• Arbejdet mod deres første prototype blev guidet af designprocesmodellen.
• Feltstudiet gik ud på at undersøge skilte på skolen og andre skilte, eleverne møder i deres hverdag. Eleverne blev sendt i små grupper rundt på skolen for at gøre sig nogle notater og tanker. Hvad skal der til for at opfylde de krav til egenskaber, som skiltene skal have (se PPT 1 for krav under Links længere nede).
• Idégenerering kan ses på billederne, der viser elevernes første tanker. De skulle idégenerere ud fra sted, materialer og udseende.
• Fabrikationen førte videre til de første mockups og prototyper af elevernes idéer, hvor de testede materialer og størrelser. De arbejdede med pap, MDF-plader, papir og folie for at kunne tage et kvalificeret valg omkring hvilke materialer, de ville arbejde videre med.
• Argumentationen skete ved samtale med læreren og i små grupper.
• Refleksionen blev brugt til at guide eleverne mod løsninger, der ville kunne lade sig gøre at producere.

ANDEN OMGANG AF DESIGNPROCESSEN

• Se link længere nede: PPT 2 'Skilte rundt om i verdenen', 1. benspænd
• Feltstudiet gik ud på at reflektere over de skilte, man finder rundt omkring i verdenen, og hvilke formål de opfylder. (Se også i PPT 2 de billeder eleverne reflekterede over).
• Idégenerering var primært at holde deres idé op imod skilte ude i verdenen. Hvor var der ting de kunne bruge i deres løsning?
• Fabrikationen i denne omgang var at forbedre eller få lavet prototyper, der var tættere på det, de i sidste ende vil foreslå til ledelsen i forhold til materialer og størrelse.
• Argumentationen skete ved et super kort oplæg om deres idé til resten af holdet
• Refleksionen skete ved, at de andre elever kom med udtalelser: ”Har I overvejet...?” Her måtte producenterne ikke sige noget tilbage. Hvis de fik mange spørgsmål omkring det, de havde overvejet, var deres argumentation måske ikke stærk nok, og ellers kunne de måske få nye idéer til den videre proces.

TREDJE OMGANG AF DESIGNPROCESSEN

• Se link længere nede: PPT 3 'Skilte, hvordan sælger jeg min idé', 2. Benspænd
• Eleverne skulle til sidst som det andet bespænd til opgaven prøve at inkorporere skolens logo i deres design. De fulgte løst designprocesmodellen, hvor deres primære fokus var at have rigtig godt styr på deres argumentation, for at kunne overbevise ledelsen om deres idéer.

PRODUKTIONEN AF DE ENDELIGE PRODUKTER

• Efter elevernes fremvisning og salgstaler til ledelsen, udvalgte ledelsen det, de gerne ville have produceret til skolen.
• Eleverne skulle nu i gang med at samle idéer og homogenisere holdets idéer, så det der blev produceret, lignede hinanden.
  • Hvilke materialer ville de bruge?
  • Hvad skulle skrifttypen være?
  • Hvilke farver skulle de bruge?
  • Hvordan kunne de få tingene til at fremstå ”professionelt”?
• Der blev fremstillet en oversigt med de fælles kriterier, der skulle være for skiltene, og hvilke materialer de skulle bruge.
• Eleverne skull have lavet en arbejdstegning med mål, så andre ville kunne fremstille en kopi af deres skilt om 4 år, hvis det skulle blive nødvendigt.

Materialer (overordnet)

• MDF-plader
• Plexiglas
• Papir
• Pap
• Folie
• Diverse redskaber, som sakse, blyanter, tuscher osv.

Tidsplan

• Jeg gjorde mig overvejelser inden projektets begyndelse om, hvis ledelsen ville have produceret nogle af idéerne, så skulle der bruges den tid, der var nødvendigt for at kunne lave noget, der kunne holde i mange år. Derfor har jeg ikke udarbejdet en decideret tidsplan til projektet, da jeg har vurderet fra gang til gang, hvor langt eleverne var med en opgave, før jeg kom med benspænd og nudgede dem videre i processen. Men se evt. mine tanker omkring forløbets længde tidligere i beskrivelsen.
• Ledelsen kom med en oversigt over det, de gerne vil have realiseret af idéerne.
  • Se link længere nede: PPT 4 'Konkretisering af ideer'.
• Jeg forsøgte at guide eleverne videre i processen mod det mål, at skiltene skulle kunne fremstilles af andre i fremtiden. Billederne viser forløbets processer.

AFRUNDING

Nogle af skiltene er blevet færdige, som man ser på de sidste billeder, er andre sat på pause på nuværende tidspunkt. Det overordnede arbejde med projektet har været godt, men kan med fordel køres mere struktureret. At starte projektet med en bestemt type skilte, fx eventstandere, kunne nemmere vise hvad eleverne skal arbejde hen imod. De kan give mere tid til fordybelse og færre grå hår, når man prøver at jonglere elevernes mange idéer, der går i mange forskellige retninger.

Hvis man har en laserskærer eller har adgang til et sted, der har en, kan der være en større introduktion til eleverne om brug af denne.  Fx. ved at fokusere på eventstandere til skolen, som kan skæres og graveres på laserskæreren.

Eleverne har igennem forløbet oplevet op- og nedture i deres arbejde. Det har til tider været meget hårdt for dem at blive ved med at iterere deres idéer. De skulle ofte gøre deres idé mere simpel og konkret. Det stiller større krav til eleverne, og derved også større krav til læreren, da eleverne bliver mindre sikre i deres arbejde og gerne vil have tjekket op på, om de er på rette spor.

Eleverne har stiftet bekendtskab med mange forskellige teknologier og udviklet nye kompetencer. De har lært at arbejde iterativt i designprocesser og styrket deres kompetencer indenfor digital design og designprocesser og teknologisk handleevne - også selvom de ikke kom helt i mål i denne omgang med deres skilt.