Læselyst og Teknologi
Et forløb i danskundervisningen for 4. Klassetrin.
Vi oplever i samfundet at flere og flere elever læser mindre og mindre. Samtidigt oplever vi også at medier og det digitale optager eleverne og ”spiser” af den tid de før læste. Dette undervisningsforløb har til hensigt at koble den analoge læsning med teknologiforståelse samt elevernes viden til at skabe mere læselyst, og give bud på hvordan teknologien kan hjælpe elever og andre til mere læselyst. Eleverne skal i forløbet skabe prototyper på læsekuber, som måske kan skabe mere læselyst.
Først introduceres de til MakeyMakey, derefter undersøger de egne læsevaner, samt introduceres til kendt forskning omkring læsning.
Herudfra skal eleverne finde ideer til hvordan læselysten kan øges og skabe prototyper.
Forløbet varer ca 10 lektioner
Til introduktion af MakeyMakey
Æsker (fx Skotøjsæsker)
Kæmpe papkasse (Spørg din pedel, eller i møbelbutik)
1+2. Lektion:
Introduktion MakeyMakey
I klassen laves større opstillinger med MakeyMakey for også at vise hvordan den virker. Dette kan fx være sølvpapir på gulvet og store knapper af sølvpapir sat op på væggen,koblet til MakeyMakey så eleverne kan prøve at spille musik med hele kroppen.
Derudover en opstilling med MakeyMakey forbundet til fire genrer af bøger, hvor de kunne trykke på den genre af bøger de bedst kunne lide (For at koble læselyst emnet med MakeyMakey) efterfølgende laver eleverne selv små opstillinger og får MakeyMakeyen til at virke. Målet med dette er at give eleverne et billede af hvad MakeyMakey kan, og hvilke muligheder der er med den.
Eleverne præsenteres nu for opgavens udfordring; Hvordan får vi eleverne til at læse mere?
3.lektion:
En undersøgelse af elevernes egne læsevaner/feltstudier
Med udgangspunkt i eksisterende undersøgelse af børns læsevaner tales i klassen om hvilke barrierer der er for at læse, og hvad der ellers optager dem og tager deres tid. Derudover en undersøgelse af eget PLC. Eleverne går rundt i stilhed på eget PLC og undersøger følgende problemstillinger:
Alle disse observationer skriver/tegner eleverne ind på Undersøgelse/idé ark. (Se under links)
(Kan udbygges med at eleverne indsamler data ude i andre klasser med MakeyMakey)
4+5. Lektion:
Idegenerering -I klassen
-Klassen præsenteres for ”læsekuben”
(En kæmpe kasse der skal illustrere deres eget læserum. Det er denne læsekube de skal indrette deres læserum i)Eleverne prøver, at sidde inden i den. Forestille sig, og tale om ideerne Vi snakker om fordele og ulemper ved læsekuben
-Eleverne sidder med deres undersøgelses/idé ark
6+7- lektion:
Del idéerne med hinanden.
Ved hjælp af refleksionskort (vedhæftet) deler elevernes deres idéer med hinanden.De sammensættes i par og skal nu argumentere for deres idéer og i fællesskab tegne deres fælles version af en læsekube, som tilgodeser de observationer de har lavet i deres undersøgelse
Underviserens opgave er at nå rundt til alle makkerparrene og høre idéer og give feedback, samt lytte til argumenterne for det valgte design. (argumenterne kan opsættes synligt for alle i klassen)
Prototyper
Der udleveres skotøjsæsker til hvert makkerpar, diverse materialer (Sølvpapir, karton, lego osv) sættes frem, og prototyperne skal nu skabes.
8+9 lektion:
Skab med (MakeyMakey)
Eleverne får nu MakeyMakey igen, og skal ”sætte strøm til deres læsekuber.
Der kan differentieres eleverne imellem. Nogle elever når til at få MakeyMakey til at tænde lys i deres læsekube, og andre bliver mere avancerede og kan kode deres MakeyMakey i Skoletube meget mere avanceret, og med flere elementer der kan sættes i gang vha MakeyMakey. Dette sker med udgangspunkt i deres idéer til, hvad der skal til for at deres ideer til deres læsekube virker.
Præsentation af læsekuber for hinanden i klassen. Der kan måske inviteres andre ind, fx en leder eller parallelklassen e.l.
Eleverne fortæller og demonstrerer på skift deres kuber for hinanden og fortæller om deres argumenter for de valg de har taget undervejs. Derudover reflekteres over hvad de ville have gjort anderledes, eller ændret på hvis der var mere tid, eller de vidste det de ved nu.
Først og fremmest så kunne eleverne have brugt meget mere tid til forløbet, men på grund af omstændighederne var vi nødt til at afslutte.
Eleverne fik undervejs en god forståelse af designprocesser og de frustrationer der opstår undervejs i en sådan.
Derudover blev det meget tydeligt at arbejdet med teknologien og det ikke at have svar på forhånd, kan være udfordrende for nogle elever. Hvilket giver endnu mere grund til at arbejde på den måde.
Forløbet kunne udvides på mange måder. Både ved at indsamle endnu mere data fra andre elever i undersøgelsesfasen, og derudover kunne man for nogle elever udvide og bruge microbits til mere avancerede kodninger.