Tekstiltryk

Universet
Rummet tur/retur
7. juli 2022
Projektopgavens egen designcirkel
7. juli 2022
Universet
Rummet tur/retur
7. juli 2022
Projektopgavens egen designcirkel
7. juli 2022

7. klasse


Fag

HDS

Faglige emner

Tekstiltryk - Vægtæppe

Teknologier

Vinylskærer

Af Rikke Kaa Sunesen Boelstofte




Beskrivelse

I dette forløb skal eleverne tilegne sig centrale teknikker til dekoration af fælles vægtæppe. Eleven får viden om og erfaringer med trykteknik og mønsterkomposition. De skal benytte teknikkerne på et fælles produkt, som de laver inden for temaet Vægdekoration.

Forløbsbeskrivelse

INDLEDNING

I dette forløb skal eleverne arbejde med at lave et vægtæppe til deres fællesområde. Vægtæppet skal tage udgangspunkt i mønstre fra Alhambra.

Eleverne skal lave en skabelon i karton, som de kan trykke fra. Yderligere tager forløbet udgangspunkt i, at eleverne skal lære at lave et digitalt design i CanvasWorkspace og skære designet på vinylskæreren. De skal instrueres i mønsterkomposition, så eleverne lærer hvordan en enkelt form kan skabe mønstre ved gentagelse.

Vi tager udgangspunkt i designprocesmodellen og arbejder os igennem de forskellige faser i denne. Forløbet er bygget op omkring designprocesmodellen. Forløbet kræver, ud over de nævnte teknologier, at der indkøbes karton i A4, bleget lagen lærrede og maling til tryk. Forløbet er målrette Håndværk og design i valgfagspakken men kan sagtens bruges på mellemtrinnet.

Mange børn har prøvet at arbejde med simple trykteknikker som kartoffeltryk eller linoleumstryk. I dette forløb får de muligheden for at benytte digitale teknologier, der udvider deres kreative kompetencer og handlemuligheder. Yderligere kan eleverne alene eller i fællesskab fremstille produkter efter idéer og får viden om formålet med designprocesser i forbindelse med produktfremstillingen.

Forløbet er afprøvet i en 7. klasse, men det kan sagtens bruges både på mellemtrinnet og i udskolingen.

Der er brugt 6 moduler af 1,5 time på forløbet (dog tager sammensyningen af de enkelte tryk + monteringen på rammen længere tid). Tidsforbruget kan skaleres efter alderstrin og alt efter hvilke kriterier man opstiller i designudfordringen.

DESIGNOPGAVE

Modul 1

Eleverne introduceres til emnet (se præsentation)

 Eleverne får følgende designopgave:

  • Lav et design til et fælles vægtæppe til jeres fællesrum.
  • Du skal tage udgangspunkt i mønstre fra Alhambra
  • Designet skal indeholde max 3-4 forskellige figurer
  • Designet skal laves i CanvasWorkspace. Efterfølgende skæres på vinylskærer i karton.
  • Designet må være 20x20 cm og skal være i 3-4 forskellige farver.

Dialog

  • Vi snakker om mønstre.
  • Hvilke farver er der valgt.
  • Kan man se på mønstrene, hvor i verden de er fra?
  • Er der mønstre på jeres tøj i dag?
  • Kan I finde andre mønstre i lokalet?

Vi ser en video med mønstre der er inspireret af mosaikkerne på Alhambra.
https://www.youtube.com/watch?v=CoJ6u8trLvg

Efterfølgende skal eleverne lave to-tre tegninger med Mandala.
Brug af skabeloner https://mandalacreate.dk/produkt-kategori/skabeloner/

ARGUMENTATION/FELTSTUDIER/IDÉGENERERING/FABRIKATION/

Modul 2

Argumentation:

Eleverne præsenterer deres mandalategninger for hele gruppen. De argumenterer for deres valg og fravalg.

Feltstudie:

Eleverne skal via billede bombardement (se link i slideshow) finde ideer til forskellige mønstre og have indblik i Alhambras mønstre og mosaikker. De skal være obs på farvevalget.

Eleverne introduceres til CanvasWorkspace https://canvasworkspace.brother.com/en/Home/canvas_project_contents .

Idegenerering:

Efter en fælles snak om symmetri (med udgangspunkt i mandala) og farvevalg skal eleverne idegenerere i små grupper og tegne deres ideer ned på papir. Tegningen skal være 20x20 cm.

Modul 3

Eleverne tager udgangspunkt i deres mandalategninger og via programmet gentegner deres tegning ved bruge af de forskellige patterns, som programmet indeholder.

Dialog:

  • Hvordan opbygger man et mønster, der bliver gentaget og derved giver harmoni i billedet?
  • Hvordan kan man lave en skabelon, der kan skæres ud, uden at linjerne krydser hinanden og dermed får skabelonen til at falde fra hinanden? (så tegning og skabelon ligner hinanden)

Argumentation:

Eleverne præsenterer deres ideer for hinanden - hvor der gives feedback på ideerne. Der argumenteres for styrker og evt. forbedring til designet. 

Fabrikation fasen:

Eleverne laver prøveudskæringer i karton og retter deres design til, så de opnår den ønskede effekt.

ARGUMENTATION/FABRIKATION/REFLEKSION

Modul 4

Argumentation:

Eleverne snakker om placering og farvevalg.

Fabrikation:

Eleverne trykker deres tryk i de aftalte placeringer og farver.Trykket lægges til tørre og syes sammen til et fælles tæppe. Tæppet monteres efterfølgende på et gammel maleri med ramme og hænges op i 7. årgangs fællesrum.

Refleksionsopgave:

  • Hvad har du lært gennem processen?
  • Hvor har du dygtiggjort dig?
  • Hvis du skulle lave noget om ved dit produkt, hvad ville du så beholde, og hvad ville du ændre ved?
  • Var der forskel på at trykke på papir og på stof?
  • Kan man trykke på andet end stof?
  • Hvad var sjovt, og hvad var svært?
  • Hvilke viden/erfaring tager du med til andre designprocesser eller fag?

 

AFRUNDING

Det er godt givet ud at give de første elever en grundig introduktion til CanvasWorkspace og vinylskæreren - eleverne uddannes som superbrugere. De sidste elever, som skulle lave skabeloner og tryk, blev nærmest helt selvkørende, fordi de første elever giver deres viden videre.

Husk at være opmærksom på hvilke devices elevgruppen har. Hvis det er Chromebooks, så er det nødvendigt at bruge CanvasWorkspace online. Hvis eleverne har nyere Macbooks, så skal der evt. bruges en USB-adapter til at flytte filer med USB.