1.klasses robotter med micro:bit

INDLEDNING

Forløbet er planlagt til og gennemført i en 1. klasse, men vil kunne gennemføres i 2. eller 3. klasse, alt efter elevernes kendskab til kodning. Eleverne skal gennem et designprocesforløb med designprocesmodellen for børn, i grupper designe og bygge deres egen robot i pap og diverse byggematerialer. I robottens design skal der indgå en micro:bit, som eleverne efter et introforløb til blokkodning, selv skal være med til at kode. Micro:bittens kode og dermed udtryk skal være med til at understøtte den type robot, de har valgt at designe.

Eleverne har ikke før arbejdet med micro:bit.

MÅLSÆTNING

Eleverne skal møde designprocesmodellen for børn og gennem arbejdet med denne lære at arbejde efter en designtilgang til en given problemstilling. De skal opbygge en begyndende forståelse for blokkodning, så det kan danne grundlag for på sigt at udvikle handlemuligheder i forhold til at skabe egne digitale artefakter.

Tidsplan

Der skal arbejdes med forløbet i 15 lektioner på 3 fordybelsesdag á 5 lektioner. Timerne kommer fra n/t. Der er god mulighed for at udvide forløbet i et samarbejde med dansk, hvor der f.eks. kan arbejdes med historier om robotterne og universet rundt om.

Læringsmiljø

I klassen arbejdes der i forløbet i 2-mandsgrupper og der er mindst en computer og en micro:bit til rådighed til hver gruppe. Børneudgaven af designprocesmodellen bruges aktivt til at skabe struktur og vise eleverne, hvilken del af processen der arbejdes med.

Opbygning af forløb

Før selve designopgaven arbejder eleverne først med et forløb med simpel blokkodning på ”One hour of code”, for at få en intro til kodning. Dernæst skal eleverne løse små opgaver med at kode en micro:bit, så de har et kendskab til micro:bitten, inden de går i gang med selve designopgaven.

Simpel blokkodning

I klassen startes der med at lege ”robot-leg” (Se PDF 1 i links længere nede) for at få en forståelse for, at når der kodes, gør computeren/micro:bitten kun det, den får besked på . En computer kan ikke selv tænke, men følger blindt den ordre, den får.

Derefter skal eleverne arbejde med simpel blokkodning. De starter med at gå ind på ”hour of code” (Link 1) og koder i Angry birds universet, for at få en større forståelse for, at der kun sker noget, når der er lagt en kode ind og at koden følges slavisk. Vælg dansk som sprog. Det kan læses op, da ikke alle i 1. klasse kan læse endnu. De skal arbejde sammen to og to.

Intro til micro:bit

Eleverne skal gå ind på hjemmesiden, hvor de skal arbejde med kodning af micro:bitten. De får vist, hvordan der skal kodes en micro:bit til et “blinkende hjerte”, “et navneskilt” og “smiley-knap”. De får det først vist på tavlen og skal så to og to selv prøve at lave det. Dernæst skal de også med hjælp prøve at hente det ned på en micro:bit.

Arbejdet med designprocesmodellen

Arbejdet med selve designudfordringen er beskrevet nedenfor. Undervejs i arbejdet bevæger eleverne sig rundt imellem de forskellige elementer i designprocesmodellen, så den skal ikke nødvendigvis læses rundt med uret, men der kan springes mellem de forskellige faser.

UDFORDRING (designudfordring)

Eleverne skal designe en robot ved hjælp af diverse byggematerialer som pap, papir, plastik, lim, maling, tom emballage m.m. De skal i robotten indtænke en micro:bit, som de selv har været med til at kode. Micro:bittens kode skal understøtte den type robot, de har valgt at designe.

UNDERSØG (undersøgelse)

Eleverne skal i grupper starte med at udfylde et ID-kort der beskriver deres robot (se link til PDF 2 længere nede).

De skal svare på spørgsmål som f.eks.:

• Er det en sød, sjov, dum eller ond robot - eller noget helt femte?
• Hvor bor robotten?
• Har den venner?

Når det er udfyldt, skal de ved at tale med en anden gruppe undersøge, hvordan man kan få en robot til at vise de egenskaber, de har valgt til netop deres robot:

• Hvordan får man en robot til at se sød ud?
• Hvordan får man robotten til at ligne/vise, at det er en soldater-robot?
• Hvilken robot ville den anden gruppe tænke vores robot var, hvis robotten havde et blinkende hjerte midt på maven?

Efter dialogen i de enkelte grupper er der en fælles samtale på klassen, med opsamling af de forskellige ideer.

FÅ IDÉER (idéudvikling)

Nu skal gruppen i gang med at få ideer til designet af deres robot. Her er der et krav om at lave en skitse af robotten med indtænkning af, hvordan micro:bitten skal bruges, før de går i gang med at bygge og kode. 

Grupperne må til at starte med vælge hver tre ting fra bunken med byggematerialer og skal herefter i gang med en skitse af deres robot, som tager udgangspunkt i de valgte byggematerialer. Efterhånden som de har brug for flere byggematerialer, må de hentes i materialebanken og indtænkes i skitsen. Eleverne skal også i deres skitse overveje, hvad der skal vises på den kodede micro:bit. Micro:bitten skal selvfølgelig understøtte den type robot, de har valgt at designe.

Formålet med at indlede forløbet med en beskrivelse og skitse af robotten, er dels for at skabe en struktur for deres videre arbejde og ikke mindst for at styrke elevernes motivation. Eleverne får ikke blot udleveret en byggevejledning til en robot, men skal i stedet selv designe og tillægge robotten nogle specielle egenskaber. Dette er meget motiverende for eleverne og gør, at de føler ejerskab til projektet.

DEL (argumentation)

Når de er færdige med planen for deres robot, skal de fremlægge det for læreren og argumentere for, hvorfor de har valgt, som de har. Dette gøres for at eleverne tvinges til at reflektere over deres valg/fravalg. og for at jeg som underviser får et indblik i deres tanker. Under elevernes korte præsentation kan der indgå spørgsmål som f.eks.: Hvorfor ser robotten ud som den gør? Understøtter dens udseende den type robot, I har beskrevet på ID-kort? Passer det som micro:bitten skal vise til jeres type af robot? Ved I, hvordan den skal kodes?

Alle disse spørgsmål er med til at gøre eleverne bevidste om, hvad de arbejder hen imod (og er enige om det), samt om der er udfordringer, de skal genoverveje.

SKAB (konstruktion)

Efter fremlæggelse og godkendelse af skitsen, skal de nu i deres gruppe i gang med at konstruere deres robot. De skal bygge med pap, karton, lim og diverse materialer og de skal kode deres micro:bit, som skal bygges ind i robotten. Dette foregår rent praktisk ved en vekselvirkning mellem at bygge i en afgrænset periode, for derefter at kode deres micro:bit.

Når de er færdige med deres kode, skal de bygge videre på deres fysiske robot, og overveje hvordan micro:bitten skal sidde fast. Under denne del af byggeprocessen, har jeg som underviser mulighed for at gå rundt og hjælpe de forskellige grupper med at få hentet deres kode ned på den micro:bit, der skal indgå i deres robot.

TÆNK EFTER (refleksion)

Når alle robotter er bygget færdige og har fået micro:bitten med kode indlejret, skal de vises frem for resten af klassen på en lille udstilling. Hver gruppe viser deres robot og præsenterer den sammen med robottens ID-kort og skitsen. Det er fælles klassesamtale, hvor vi undersøger om man kan se, hvilken type robot det er, eleverne har lavet. Derudover reflekterer vi fælles over forløbet, og hvordan det har været at arbejde med kodning og byggeri.

Til slut laves en udstilling med robotterne for hele skolen, hvor forældrene også har mulighed for at komme forbi og se dem. Eleverne har fra starten af forløbet fået at vide, at det skal munde ud i en udstilling med både robotter og skitser. Det øger elevernes motivation for at arbejde dedikeret med forløbet.

AFRUNDING

Forløbet kan gennemføres på 15 lektioner i n/t, men der er rig mulighed for at skalere op eller ned alt efter, hvor meget tid man har, og hvor meget kendskab klassen har til kodning i forvejen. Der er også stor mulighed for at lave et samarbejde med dansk, hvor man udbygger arbejdet med at skrive historier om/med robotterne.

Designprocesmodellen hjalp til at skabe en struktur og understøttede elever i deres valg/fravalg i arbejdet med skabelsen af deres robotter. Eleverne var optagede af at kode og selve kodningsdelen havde de godt fat på, og de var meget motiverede af arbejdet med at skabe deres egen robot. De kunne ikke selv hente den færdige kode ned på micro:bitten. Dette krævede hjælp, men de fik en grundlæggende forståelse for, hvad kodning er. Det kan danne grundlag for fremtidige forløb med kodning. Traditionelt arbejder man ofte først med micro:bit på mellemtrinnet, men det har fungeret godt at arbejde med det på denne måde i 1. klasse.