Podcastserie: Live fra FabLearnDK

FabLab udgiver ni nye klimaforløb
5. september 2023
Makey Makey kobles til sølvpapir og til metaldel på en klemme. Samtidig kodes der TagTiles.
Kreativ historiefortælling og teknologifantasi
19. september 2023
FabLab udgiver ni nye klimaforløb
5. september 2023
Makey Makey kobles til sølvpapir og til metaldel på en klemme. Samtidig kodes der TagTiles.
Kreativ historiefortælling og teknologifantasi
19. september 2023

FabLab@SCHOOLdk udgiver podcast i samarbejde med TekX

FabLearnDK er samlingssted for en masse mennesker, der er optaget af udvikling af teknologiforståelse, praksisfaglighed og udvikling af 21. århundredes blandt børn, unge og voksne. En del af konferencens deltagere i 2023 besøgte 'den orange container', hvor TekX havde indrettet og bemandede et podcaststudie. Optagelserne derfra er nu blevet til en serie i 10  med titlen: TekX Live Podcast fra FabLearnDK 2023. I Podcasten hører du 10 forskellige bud på, hvorfor teknologiforståelse skal være en grundfaglighed, og hvordan forskellige praktikere, elever, forvaltninger, sikkerhedseksperter og tek-formidlere arbejder for at fremme den dagsorden. Lyt med og lad dig inspirere i din egen praksis.

De første 2 afsnit er allerede ude:

  • 'Det handler ikke om skærmene, men om det vi gør med teknologierne' med Hanne Voldborg Andersen, national koordinator for FabLab@SCHOOLdk
  • 'Teknologiforståelse skaber chancelighed for børn og unge' med Birgit Munk, skolechef i Middelfart Kommune.

Du finder serien her: https://fablabatschool.dk/podcasts/, og kan hver tirsdag høre en ny episode. Du kan også abonnere på podcastserien på Apple Podcast, Google Podcast, Spotify eller Amazon Music.

Lyt til podcastserien, diskuter pointer med dine kolleger og del vidt og bredt med politikere, forvaltninger, ledere og andre beslutningstagere, så vi kan få en afklaring på, hvordan vi adresserer 'teknologiforståelse som grundfaglighed' i skoler og uddannelser.