Stanfordpris til FabLab@SCHOOLdk

Inspiration fra FabLearnEU
20. juni 2018
FabLab@SCHOOLdk indtager Glasgow
17. september 2018
Inspiration fra FabLearnEU
20. juni 2018
FabLab@SCHOOLdk indtager Glasgow
17. september 2018

Det tværkommunale skolepartnerskab FabLab@SCHOOLdk får prestigefyldt pris fra Stanford University  

Kolding, Vejle og Silkeborg Kommune har siden 2014 samarbejdet med Aarhus Universitet i FabLab@SCHOOLdk om udvikling af teknologi-undervisning i folkeskolen. Det banebrydende samarbejde blev i sidste uge anerkendt på højt internationalt plan, da FabLab@SCHOOLdk på FabLearnEU konferencen i Trondheim modtog 2018 FabLearn Global Excellence - Organizational Leadership Award. Prisen blev overrakt af professor Paulo Blikstein fra Stanford University, USA.

FabLab@SCHOOLdk var udvalgt blandt 50 nominerede projekter fra hele verden med begrundelsen, at projektet på fornemmeste vis har formået at: 

  • implementere FabLearnsprincippers for hand-on-undervisning 
  • udvikle høj kvalitet i undervisningen med teknologi
  • bygge indsatsen på fortræffelig implementering, skalering og ledelse i organisationen
  • etablere ‘bestpractice’ på området og dele denne med lokale og internationale netværk. 

Til inspiration for andre lande 

FabLab@SCHOOLdk fremstår som et fyrtårn i maker-uddannelsen. I samarbejde med Aarhus Universitet har I formået at skabe et stærkt maker-fællesskab. Vi beundrer jeres evne til at demonstrere lederskab, påvirke feltet og tilbyde solid undervisning og professionel udvikling samt støtte initiativer på nationalt niveau. Jeres arbejde kan inspirere andre netværk og lande, og vi håber, at I fortsat vil være til stor inspiration for ledere og underviser verden over, udtaler Paulo Blikstein i nomineringen. 


Ole Sejer Iversen, professor, Center for Computational Thinking and Design, Aarhus Universitet: 

  • Med denne pris har den globale FabLearnorganisation valgt at anerkende det danske fablab@school.dk for det arbejde, som foregår i vores forskningsmiljøer, i kommunerne, i labs og ude på de enkelte skoler. Jeg er rigtig glad for, at den danske model for samarbejde mellem forskning og praksis har sat sine spor på den globale scene og vist hvordan et sådant samarbejde kan bidrage til udviklingen af børns evne til at designe og forstå digitale teknologier. 

Kristina Jørgensen, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding kommune: 

  • Det er en fantastisk anerkendelse at få, og det bekræfter mig i, at vi er på rette spor i vores fælles arbejde med teknologi, design og digitalisering i folkeskolerne i Kolding.”

Torben Elsig-Pedersen, formand for Børne – og Familieudvalget i Vejle Kommune: 

  • Vi er stolte og beærede over udmærkelsen fra Stanford. Vi skal bruge anerkendelsen til at minde hinanden om, hvor vigtigt det er, at vores børn og unge dannes til et samfund med stadig mere it.

Søren Kristensen, 1. viceborgmester og formand for Børne- og Ungeudvalget, Silkeborg Kommune: 

  • Vi er enormt stolte over den her pris. Det bekræfter os i, at vi lykkes med vores vision om at skabe nogle stærke faglige rammer for et digitalt læringsmiljø i folkeskolerne i Silkeborg. Vores børn bliver klædt godt på til en fremtid, hvor teknologi fylder mere og mere.