Dette forløb er konstrueret som en designopgave til matematik i udskolingen.
Eleverne skal lave en beholder, som skal kunne indeholde præcis 1dl. Beholderen skal kunne stå selv og have et flot og nytænkende udvendigt design. Eleverne skal arbejde sig gennem designprocesmodellen for til sidst at konstruere den - for dem - perfekte beholder.
Eleverne vælger selv, hvilken form deres ’hullet’ i deres beholder skal have, men det skal selvfølgelig passe til deres udvendige design. Eleverne lærer at arbejde med designtænkning, rumfang og TinkerCad.
Ved fremlæggelsen skal det testes om beholderen indeholder 1 dl. Der skal reflekteres over slutproduktet, ligesom der skal reflekteres over gruppens valg og fravalg gennem forløbet.
Husk at holde eleverne op på, at der skal ligge matematiske udregninger bag, da der let går ’tegning’ i det i TinkerCad. Når først figuren er konstrueret i TinkerCad kan det være svært at finde ud af, hvordan og hvor ’hullet skal være.
Udkast til beholder tegnet i TinkerCad