Produktion af figur/planche til fremlæggelse

Skolemøbel
7. juli 2022
Universet
Rummet tur/retur
7. juli 2022
Skolemøbel
7. juli 2022
Universet
Rummet tur/retur
7. juli 2022

7. klasse


Fag

Tysk

Faglige emner

Designprocesmodellen

Teknologier

3D-print & Scan'N'cut

Af Lars Winterberg




Beskrivelse

Eleverne skal designe en figur eller en planche, som skal understøtte deres tyske præsentation. Figuren/planchen skal beskrive en person, der betyder meget for dem i deres liv.

Forløbsbeskrivelse

INDLEDNING

Eleverne skal designe en figur/planche, som de kan benytte i en tysk præsentation. Artefaktet skal beskrive den person de gerne vil snakke om. I præsentationen skal de desuden fortælle om artefaktet.

  • hvorfor har du valgt figuren/designet af planchen og hvordan beskriver den personen du har valgt?
  • hvilke farver har du valgt og hvorfor?

Forløbet retter sig mod udskolingen og sprogfagene.

Jeg startede med at introducere eleverne til designprocesmodellen og herunder de forskellige delelementer.

DESIGNOPGAVE

Eleverne skal designe deres egen figur/planche, som de skal bruge i deres fremlæggelse om en person, der betyder meget for dem. Figuren/planchen skal være personlig og der skal produceres et navn på figuren.

Eleverne fik udleveret opgaven på papir, derefter gennemgik vi kort de forskellige faser i designprocesmodellen.

FELTSTUDIER

  • Få inspiration til hvordan figuren skal se ud.
  • Hvilke 3D-figurer er der lavet i forvejen og hvilke figurer kunne støtte en i den figur man gerne vil producere?
  • Hvordan kan ens figur/planche gøres personlig?
  • Hvilken teknologi skal benyttes?

IDÉGENERERING

3D-figur:

  • Der skal nu tegnes eller laves forskellige skitser
  • Lav evt. brainstorm på form, størrelse, stil, indhold, farver og hvad figuren skal fremtone med eksempelvis skrift, tekst og udtryk.

Planche:

  • Hvordan skal planchen designes og hvilke figurer og hvad skal der stå på planchen

 

FABRIKATION

3D-figur:

Hvilke programmer er de nemmeste at benytte for at kunne producere deres figur. Programmerne “Tinkercad” og “Prusa Slicer” er en stor hjælp. Jeg valgte at vise dem Tinkercad, da det er et godt program til at udforske hvordan man laver sin egen figur i 3D. Det er nemt at gå til og nemt at “lege” i. Jeg valgte at slice figurerne for eleverne. Dette på grund af tidsfaktoren samt at vi på skolen har et meget lille lokale hvor 3D-printerne står. Hvis eleverne har prøvet teknologien ofte, tænker jeg sagtens, at man kunne lade dem printe selv.

Planche:

CanvasWorkspace er en stor hjælp. Jeg brugte CanvasWorkspace, da de via USB-stik kunne få printet med det samme. Jeg fandt dog ud af, at det gik hurtigere når eleverne printede direkte fra maskinen.

ARGUMENTATION

Figuren/planchen præsenteres for de andre elever. I præsentationen skal hver elev komme ind på valg af figur, farve m.m. og derudover på tysk fortælle om den person de har valgt.

Det var meningen at de skulle fortælle hinanden om deres brug af de forskellige faser i designprocesmodellen, men det nåede vi desværre ikke. Det var i forvejen “stort” for dem at fremlægge på tysk, derfor tænker jeg at deres fokus kun var der.

REFLEKSION

Hvad gik godt og skidt i forløbet og hvad ville man gøre igen eller gøre anderledes næste gang. Blev man klogere på de forskellige teknologier?

 

AFRUNDING

Eleverne var meget glade for forløbet. De synes det har været spændende og læringsrigt.

Alle kunne se meningen med at benytte teknologierne i tyskforløbet. Det eneste negative var tidsfaktoren.

Eleverne følte, at de har fået en meget bedre kendskab til de forskellige teknologier og har udtalt, at de sagtens kan se hvad de kan bruge teknologierne til i andre sammenhænge og andre fag.

Jeg synes forløbet var tilfredsstillende. Der var lidt udfordringer med hensyn til 3D-figurerne men ellers gik det fint. Forløbet kunne have været bedre hvis antallet af elever var færre. Jeg gennemførte forløbet med 28 elever, hvilket til tider virkede uoverskueligt, da jeg følte jeg ikke kunne nå at hjælpe alle. Jo længere vi kom ind i forløbet, jo bedre var eleverne til at hjælpe hinanden, så jeg derved kunne nå bedre rundt. Hvis eleverne havde haft bedre kendskab til teknologierne, tænker jeg at muligheden for succes havde været større.