Street Art i billedkunst

3D billeder på lasercutteren
31. oktober 2023
Biodiversitet i nærområdet
2. november 2023
3D billeder på lasercutteren
31. oktober 2023
Biodiversitet i nærområdet
2. november 2023

Hele “muren” med alle kasserne stablet ovenpå hinanden udstilles

4.-6. klasse


Fag

Billedkunst

Faglige emner

Elevernes alsidige udvikling og faglig fordybelse

Teknologier

Vinylskærer

Af Ellen Schultz




Beskrivelse

I et billedkunstforløb om Street Art skal eleverne lære at anvende vinylskæreren ScanNcut til at lave stencils.

Forløbsbeskrivelse

INDLEDNING

Under temaet “Masser af PANG” laves et forløb om Street Art som kunstnerisk udtryksform på billedskolehold for børn i 4.-6. klasse.

Der er fokus på kommunikation gennem tekst og billeder, samt hvordan vi i gadebilledet møder denne kommunikation i disse foranderlige gadegallerier.

En undergenre i StreetArt handler om at anvende stencils som udgangspunkt for et billedligt udtryk. Flere StreetArt kunstnere praktiserer denne teknik, bl.a den meget anerkendte Street Art kunstner Banksy.

Billedskoleeleverne bliver præsenteret for denne kunstform og udvalgte kunstnere samt introduceret til en digital teknologi (Vinylskærer), som skal anvendes til fabrikation af stencils.

Didaktikken og den faglige progression tager udgangspunkt i designprocesmodellen, hvor relevante dele inddrages.

Hver elev bidrager med en håndtegnet karakter/symbol eller anden personlig figur, der laves til et stenciltryk.

Stencilen skæres ud på ScanNcut-maskinen.

Derudover arbejdes der med 3D-skrift/graffitiskrift og en baggrund med en rustik tekstur, der skal ligne en mur/væg.

Muren består af flyttekasser, og det færdige arbejde fungerer tilsammen som et stort fælles værk.

  • Forløbet strækker sig over ca. 10 lektioner.

 

FORLØBSBESKRIVELSE

 

DESIGNOPGAVE/UNDERSØGELSE

Eleverne præsenteres for forløbet samt en kort introduktion til Street Art som kunstart. I fællesskab undersøges forskellige stilarter inden for genren, hvor vi bl.a kigger på kunstneren Banksy: https://www.streetartbio.com/artists/banksy/

Den første gang er der særligt fokus på Grafittiskrift/3D-skrift, samt at flere kunstnere har deres eget ‘tag’.

Eleverne bliver introduceret til første- og andetpunktsperspektiv som tegneteknik. Denne teori/teknik kan inddrages, når der tegnes eget navn/tag eller “lydord”.

 

IDÉGENERERING/EKSPERIMENTER

I fællesskab laver eleverne lister med mulige lydord/udtryk som fx “Boom”, “Nice” mv. Ordene kan bruges som grundlag for det frie arbejde med 3D-skrift. Der arbejdes med  forskellige skitser og forslag samt afprøvning af forskellige graffiti-teksttyper og 3D-effekter.

 

UNDERSØGELSE OG EKSPERIMENTER

For at flyttekasserne kan få et rustikt udtryk - som gammelt murværk, anvender eleverne brunt papir, der skal krølles og males/duppes med akrylmaling.Mange elever vælger at bruge en murstens-stencil, som var skåret ud på en laserskærer. Andre elever blander også sand i malingen for at fremme det rustikke look.

Sideløbende med denne aktivitet bliver eleverne introduceret for begrebet stencil, og hvordan den fungerer. Vi ser video fra YouTube for at forstå, hvad en stencil er og hvordan den fungerer: https://www.youtube.com/watch?v=riMwjlhF2W8

En af de ting, som er svært at forstå, er, hvad der bliver skåret væk, og hvad der bliver tilbage. Altså at få en forståelse for, at der skal være nogle små “broer”, hvis ikke hele motivet skal falde ud.

Eleverne tegner udkast til en figur/karakter, der skal bruges til deres stencil.

Håndtegningerne tegnes rent på lyskassen og derefter tegnes motivet op med sort tusch.

 

FABRIKATION/EKSPERIMENTER

Efterhånden som eleverne bliver færdige  med håndtegningerne, introduceres de for ScanNcut og dens funktioner. Eleverne indscanner deres tegninger, og vi prøveskærer på karton.

Prøveskæringen viser, om stencilen kommer til at fungere som forventet. Desuden laves der prøvetryk på pap.

Tegningerne justeres og scannes igen. Herefter skæres den endelige stencil ud i stencilplastik/overhead-kvalitet.

 

FABRIKATION/EKSPERIMENTER

Efterhånden som eleverne bliver færdige  med håndtegningerne, introduceres de for ScanNcut og dens funktioner. Eleverne indscanner deres tegninger, og vi prøveskærer på karton.

Prøveskæringen viser, om stencilen kommer til at fungere som forventet. Desuden laves der prøvetryk på pap.

Tegningerne justeres og scannes igen. Herefter skæres den endelige stencil ud i stencilplastik/overhead-kvalitet.

 

FABRIKATION

På det rustikke papir til mur skrives graffiti eller 3D-skrift med akryl tusch, og stencilen anvendes til at duppe motivet på med akrylmaling .

Herefter limes papiret på papkasserne med tapetklister.

 

UDSTILLING

Alle kasserne sættes ovenpå hinanden og bliver således til en mur, som udstilles.

 

AFRUNDING

Eleverne var meget engagerede i forløbet og fik lært flere avancerede teknikker. Men der blev dog ikke tegnet mange karakterer med kommunikation for øje, idet flere elever var mere interesserede i at lave dekorative ting, såsom bladranker, blomster mv.

Det viste sig, at nogle elever allerede havde prøvet ScanNcut på deres egen skole, hvilket betød, at der var flere, der hurtigt kom i gang og kunne hjælpe hinanden.

Det var en udfordring at skære i karton med de maskiner, hvor skæremåtten var slidt, hvilket gav flænsede og ødelagte stencils.

Vi købte nye måtter samt kraftigt plastark (overheadkvalitet) og fik lov til at låne flere ScanNcut- maskiner, så arbejdet gled hurtigere.

Det så godt ud med det rustikke look på “muren”, men det rustikke gav udfordringer i form af, at det var svært at lave et godt tryk.

Efterfølgende blev stencilen igen brugt på eget mix-media maleri, hvor vi også brugte stencils, som var skåret ud i pap på lasercutter.