Eksperimenter med 3D-print

Computer med digitalt modellering af af støbeforme
7. klasses digitale design af støbeforme
7. december 2021
Elever designer nøglering
Begejstring, nysgerrighed og koncentration
7. december 2021

Det nye hold af pionerer, som startede på uddannelsen i Kolding, Middelfart, Vejle og Silkeborg i august 2021 brugte de første uger af uddannelsen på at samle og kalibrere deres egen Prusa Printer. Gennem dette arbejde får de stor forståelse for, hvordan 3D printeren aflæser koordinater på en x-, y- og z-akse og fungerer ved hjælp af et samspil mellem hardware, software og firmware. Da printeren var færdig skulle pionererne stifte bekendtskab med programmer til 3D-modellering. Herefter gik de i gang med design af egne produkter og printertest i forskellige typer filament.

På uddannelsesholdene i Kolding har pionererne eksperimenteret med 3D print af mange forskellige elementer:

Ludobrikker og Bullitjounal stencils printet i pla og abs. Hvad betyder materialerne mon for udtrykket, skriver Gitte i sin logbog.

Mogens har lavet en kasse og overvejer, om han mon kan sætte printeren til at køre uafbrudt i 2 dage uden at løbe ind i problemer. Han må også overveje, hvor meget og hvor lidt stillads han har brug for ved de forskellige dele af kassen.

Peters printer driller. Den crasher oppe i luften, hvilket gør, at toppen af den printede hunds hoved rykkes til højre. Efter mange timers justering, kalibrering og installering af en blæser kører printeren endeligt fint igen.

Pionererne lærer af alle de fejl, der sker undervejs i processen. De skal lære at fejlsøge og finde løsninger i netværk og digitale fora. Det gør dem bedre til selv at løse de tekniske problemer, som vil opstå i klasseværelset, når de arbejder med digitale teknologier sammen med elever.

 

Ludobrikker printet som små farvede spøgelser på 3D printer
Ludobrikker printet i pla og abs


HUnde og både printet på 3D printer
Elementer fra processen med fejlsøgning på 3D printeren

Log ind

Mistet din adgangskode?