Emballagejagten

Genanvendt plast
9. november 2023
Skolemøbler i fremtiden
10. november 2023
Genanvendt plast
9. november 2023
Skolemøbler i fremtiden
10. november 2023

6. klasse


Fag

Matematik, natur/teknologi, billedkunst

Faglige emner

Emballage, Verdensmål 9 & 12, Overfladeareal, Rumfang

Teknologier

Vinylskærer, laserskærer

Af Marianne Hansen




Beskrivelse

Hvordan undgår vi, at vi transporterer luft, når fødevarer skal distribueres. Vi er undersøgende på forskellige typer emballage, og hvordan vi finder den optimale emballage.

Forløbsbeskrivelse

INDLEDNING

Målsætning

At eleverne arbejder med et hverdagsproblem, hvor matematiske evner er vigtige.

Samarbejde i kreative processer

Forholdene

Tidsplan: 16 lektioner. Jeg har afholdt 4 temadage af 4 lektioner

Materialer: Vi brugte emballagetyper hjemmefra. Masser af pap og papir og tape. Vinyl. Pap eller karton til laserskærer

Læringsmiljø: Det kunne være fedt med et besøg på en emballagefabrik. Ellers var vi i egen klasse, i madkundskab og i skolens Makerspace

 

FORLØBSBESKRIVELSE

Se venligst uddybende oversigt i links længere nede. Anbefaler at læse lærerens dagbog, da alle “fejlene” er beskrevet der.

 

FELTSTUDIE

Vi startede med at finde ud af, hvor meget luft der var i chipsposer.

Derefter arbejdede vi med rumfang og udfoldninger. Dertil lavede vi en masse skabeloner.

 

IDÈGENERERING

Vi skulle i gang med at lave vores emballage, som skabte mindst mulig luft i transporten. Vi havde valgt at transportere havregryn.

Eleverne målte “transportkassen”, som var en kasse fra Bilka to go. Derefter regnede eleverne sig frem til målene på deres emballage. De lavede en udfoldning i geogebra

Udover emballagen skulle de finde på et logo til deres havregryn.

 

FABRIKATION

Vi havde planlagt, at udfoldninger skulle skæres på laserskæreren, men geogebra er ikke det rette værktøj til denne proces. Da børnene havde Chromebooks, var Inkscape ikke en mulighed.

Vi endte derfor med at tegne udfoldningerne i hånden og klippe dem ud.

Vi producerede logoer på ScanNcut. 

 

ARGUMENATATION

Eleverne har undervejs og til slut lavet små plakater med deres udredninger og har forsvaret deres emballage og dens mål.

 

REFLEKSION

Vi inddrog verdensmålene 9 og 12:

Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur

Mål 12: Ansvarlig forbrug og produktion

Herudfra reflekterede vi over, hvordan vi kunne spare på udgifterne til transport.

 

AFRUNDING

Min evaluering

Selvom mit forløb ikke endte med det, jeg oprindeligt planlagde, synes jeg processen har været spændende. Børnene har ikke lagt mærke til, hvor meget matematik der egentlig har været i dette projekt. Eleverne har været super gode til at hjælpe hinanden på kryds og tværs. Især da vi var i vores makerspace og skulle bruge ScanNcut for første gang, var de gode til at hjælpe hinanden med at flytte filer rundt osv.

Personligt har jeg nok lært, at selvom alt ikke går som planlagt, så skal vi nok alle sammen lære noget alligevel.

Hvad kunne gøres bedre?

Især det med at eleverne har en Chromebook og jeg sidder med pc har givet nogle udfordringer. Derudover formodede jeg, at emballageudfoldningerne “bare” kunne laves i geogebra og skæres i laserskærer efterfølgende. Et problem jeg endnu ikke har løst.

Og så ærgrer jeg mig lidt over, at vi ikke nåede et fabriksbesøg.