Vi arbejder med klima og bæredygtighed lokalt på skolen og udvikler løsninger på skolens og madkundskabslærernes udfordring med at få råvarerne så tæt på som muligt. Forløbet lægger op til designprocesser i flere omgange og af forskellige produkter.
Vi arbejder med klima og bæredygtighed lokalt på skolen og udvikler løsninger på skolens og madkundskabslærernes udfordring med at få råvarerne så tæt på som muligt. Forløbet lægger op til designprocesser i flere omgange og af forskellige produkter.
Plantevækst i år 2200 er et forløb i udskolingen om planters vækstforhold, fotosyntese og CO2-kredsløbet. Der anvendes en scenariedidaktisk tilgang, hvorigennem der skabes en meningsfuld case om plantedyrkning i fremtiden. Gennem cli-fi (klima sci-fi) introduceres eleverne til dyrkning af planter og arbejder blandt andet med plantevækst i rummet.
Dette undervisningsforløb søger at give eleverne et indblik i, hvordan man vha. af teknologi kan mindske landbrugsarealerne for i stedet at dyrke fødevarer i drivhuse.
Grøn energiproduktion er så kompleks, at det kan virke som en umulig opgave at forstå for selv veluddannede voksne, og derfor også for elever i folkeskolen. Dette undervisningsforløb søger at give konkrete bud på, hvordan elever kan arbejde med ny viden inden for lagring af energi, således at de får et billede af, hvordan fremtidens energiforsyning kan være bæredygtig på en vindstille regnvejrsdag i Danmark.
Forløbet lægger op til et samarbejde mellem 4. og 8. årgang. Vi arbejder med klima og bæredygtighed lokalt på skolen og med løsninger af skolens og madkundskabslærernes (og skolens) udfordring med at få råvarerne så tæt på som muligt. Forløbet lægger op til designprocesser i flere omgange og af forskellige produkter.
Et tværfagligt forløb, hvor fokus er på at tage stilling – ikke lave løsninger. Eleverne arbejder med at omsætte viden til holdninger.
Et træpuslespil er ikke kun til helt små børn. Hvis man kombinerer træpuslespil og læring, får man et helt unikt materiale til at lære med. Eleverne skal i dette forløb gennemgå designprocesmodellen med designopgaven “Design et læringspuslespil til en 1. klasse”.
Eleverne skal arbejde med det fremtidsscenarie, at byer i år 2065 er bilfrie. Det er et forløb, hvor eleverne starter med at fremstille en model af en by i 2065, for derefter at gå på opdagelse i et feltstudie i modeller, hvorefter der arbejdes på design og opfindelser som er vigtige for fremtidsbyen.
I dette forløb skal eleverne igennem designprocesmodellen designe deres eget logo.
8. årgang arbejder med evolutionslæren, hvor de afslutningsvis skal design deres egen biotop. Biotopen tegnes i GauGAN og der 3D-printes dyr, som kan leve i biotopen.
Eleverne skal vha. Lego Spike robotten forstå, hvad en vejrudsigt består af. De skal genkende en vejrudsigt fra DMI og tilegne sig viden om Europæiske hovedstæder.
Eleverne arbejder med infrastruktur: vejplaceringer, interessenter, lokale trafikale problemer mv. og udarbejder løsningsforslag til udfordring ved egen skole.
Eleverne skal designe en 2-værelses lejlighed med forholdsvis få kvadratmeter, men stadig opretholde funktionalitet og den hyggelige og hjemlige atmosfære.
Inspireret af Storm P.’s opfindelser arbejdede eleverne i dette forløb med at løse en række mere eller mindre banale hverdagsproblemer, som de selv valgte.
Som en introduktion til designcirklen arbejdede eleverne i en kobling af fagene natur/teknologi og dansk med designopgaven "find rundt"/"vejviser design".
Forløbet har fokus på introduktion til design cirklen, eleverne havde mulighed for at lave deres skitser i tinkercad eller analogt.
Med udgangspunkt i egen nysgerrighed om, hvornår det er muligt at starte med kodning i skolen, er her et undervisningsforløb med blok-kodning.
Hvordan får man en oplevelse af, at det er et musiklokale man træder ind i? Idégenererings opgave for 5. klasse, med udgangspunkt i designcirklen.
Eleverne fik til opgave og lave en maskot til DGI fodbold. Der vil blive stillet en række krav til elevernes maskotter, f.eks. skal maskotten have en historie.
Eleverne i overbygningen har designet et spil til indskolingseleverne, der kan spilles udendørs i regnvejr. En opgave stillet af skolelederen da han ønskede, at eleverne kommer mere ud – også når det regner.
Forløbet sigter efter at gøre eleverne opmærksomme på de mange ubevidste påvirkninger, vi udsættes for i vores hverdag og derved kunne afmaske/analysere påvirkninger – med andre ord blive kritiske.
Hvordan kan vi, ved hjælp af en microcontroller, lave undersøgelser med vejret? I dette forløb skal eleverne undersøge, idegenerere og til sidst fabrikere deres eget forsøg, som skal vise den teori, de har lært omkring vejrfænomener og klima, og hvordan teknologien her spiller en rolle.
